Vandmelonsorbet

Tilberedningstid 0-15 minutter

Ingredienser

4 personer
  • Vandmelonsorbet

  • 1 hel vandmelon

  • 1 passende mængde lime

Fremgangsmåde

Så slår vi rekorden med færrest antal ingredienser... 

Min absolutte go to sommerspise... vandmelon og lime. 

Skræl og skær vandmelonen i mindre klodser. Læg dem i et lag i fryseren, så de bliver frosset i enkelte stykker. Så kan du nemt samle dem i en pose eller bøtte bagefter. På kokkesprog hedder det at løsfryse ting. 

Pres saften af limefrugterne. Riv evt. lidt af skallen af på et fint rivejern, så du kan drysse det på sorbeten ved anretningen. 

I en foodprocesser kører du nu de frosne tern af melon med limesaft. Hvis det skal køre nemt, skal du ikke overfylde maskinen. Du kan evt. justere konsistensen med lidt rå vandmelon, så det kører nemmere. 

Smag til med limesaft, og anret enten i en skål eller med en iskugler. Drys med lidt skal på toppen. 

Billeder fra opskriften

3

Køkkenredskaber fra opskriften

Husk at alle medlemmer får 10% rabat i shoppen.

Kommentarer

  • Heidi T.

    Mums…ser lækkert ud til en varm sommerdag.
    Kan man fryse den færdige sorbet eller bliver den grynet og/ eller med iskrystaller?
    Mvh Heidi

    • Jesper Vollmer

      Du kan holde konsistensen i et par timer i fryseren efter blandning, men så bliver den nok for hård herefter...
      Den er tænkt som en instant is...

  • Birthe M.

    Hej
    Tak for alle de skønne retter. Vandmelon sorbeten, kan man lave den på ismaskine og så have den klar i fryseren?
    Mvh Birthe M

    • Jesper Vollmer

      nej for der er ikke noget sukker i. Den vil blive stenhård...

  • Birthe M.

    Tusind tak for svaret 🌹

Skriv en kommentar

Du skal være medlem for at kunne skrive kommentarer.