Svampesuppe 2.0

Tilberedningstid 15-30 minutter

Ingredienser

4 personer
  • Svampesuppe 2.0

  • 400 gram kartofler

  • 3 hele gulerødder

  • 3 skalotte løg

  • 4 fed hvidløg

  • 2 spsk. Shriracha (chilisauce)

  • 600 gram svampe (blandede)

  • 2,50 dl. vand / bouillon

  • 4 dl. piskefløde

  • 2 håndfulde ekstra svampe til topping

Fremgangsmåde

Skræl kartoflerne, og skær dem i grove tern. Kog dem møre i vand UDEN salt. 

På en varm pande steger du svampene hårdt af, og krydrer dem med salt, peber.

I en anden gryde sauteres gulerødder, løg og hvidløg af, til det får lidt farve. 

I med chilisaucen og steg den kort af. Nu er det tid til de stegte svampe og bouillonen. 

Lad det simre under låg, til gulerødderne er møre.

På med kartoflerne og fløden nu. 

Lad det koge sammen i 5 min. og blend nu det hele. 

Smag til - smag til - smag til... 

Steg de ekstra svampe, og server den varme og meget tykke suppe med stegte svampe på toppen. 

Jeg havde en Karl Juhan, som jeg skar i tynde skiver med olivenolie, citronsaft og salt som en ekstra lille rå svampesalat. 

Billeder fra opskriften

Kommentarer

  • Ayoe T.

    Hej Jesper. Du har gjort det igen😀. Ganske enkelt sagt- fantastisk suppe🤗😋.

  • Kirsten M.

    Hej Jesper
    Min suppe blev kedelig leverpostej-farvet øv øv, din er så fin lysegul, er det mon fordi jeg har brugt de brune champignoner ? blandet med svampemix. Smagen var fin, måske lidt for tyk i konsistensen, men det kan man jo skrue lidt på, men næste gang skal jeg nok holde mig til de hvide champignoner
    Mange hilsner
    Kirsten Mikuta Frederiksen

    • Jesper Vollmer

      Hej Kirsten
      Det er helt klart afgørende hvilke svampe man bruger ifht. farven ja.
      Min er også bevidst tyk i konsistensen, men det kan du jo nemt justere. Det er tænkt som en puré-suppe.
      Jesper

Skriv en kommentar

Du skal være medlem for at kunne skrive kommentarer.