Ingredienser
Rognen
400 gram stenbiderrogn
0,50 stk. citron, saften
1 tsk. salt og lidt peber
Knust kartoffel
400 gram kartofler, gerne nye
2 spsk. creme fraiche 38%
1 dusk dild
1 tsk. salt og lidt peber
Chips
2 stk. kartofler
1 liter vindruekerneolie
1 tsk. salt og lidt peber
Avokadoen
4 stk. modne avokado
0,50 stk. citron, saften
1 tsk. salt og lidt peber
Lidt ristet brød
Fremgangsmåde
Du starter med dine chips
Start med at sætte kartoflerne over og koge UDEN salt. Ellers bliver de seje, og ikke bare knuste.
Mens de koger kan du lave dine chips, ved at skære dem så tyndt du kan på et mandolinjern eller med lidt tålmodighed og en meget skarp kniv ;)
Læg dem i kold vand i mindst ti minutter. Så dupper du skiverne helt tørre, og friterer dem i 160° varm olie, til de er flotte og gyldne. Drys med lidt salt og peber, mens de er lidt varme.
Tag "kødet" ud af avokadoerne, og mos dem groft sammen med citron, salt og peber. Brug gerne fingrene ;)
Pisk citronsaft, salt og peber i stenbiderrognen, og lad det dryppe af i en sigte, mens resten gøres klar. Saltet vil få det til at safte lidt, og det gider vi ikke have i rognen.
Når kartoflerne er kogt helt møre, kan du samle dem, mens de stadig er lune med creme fraiche, dild, salt og peber med en gaffel. De skal stadig have lidt struktur, så du må ikke rode for meget med dem.
Enten smider du det hele op i skåle og ind på bordet med lidt ristet brød, eller også gør du dig umage, og anretter det lidt lækkert i lag i en lille cylinder. Det er op til dig... Det smager lige godt af den grund ;)