Rabarberkage

Tilberedningstid 1-2 timer

Ingredienser

4 personer
  • Kagen

  • 400 gram rabarber

  • 180 gram blødt smør

  • 100 gram sukker

  • 1 stk. appelsin, skrællen

  • 0,50 stk. vaniljestang

  • 3 stk. æg

  • 120 gram hvedemel

  • 100 gram mandelmel

  • 1 tsk. bagepulver

  • 1 nip salt

  • 60 ml. mælk

  • Siruppen

  • 3 stk. appelsiner, saften

  • 50 gram sukker

Fremgangsmåde

Start med at ordne dine rabarber ved at skylle dem, og fjerne blade og "fødder". 

Skær rabarberne ud i 2-3 cm. stykker på skrå, så du kan lave et flot sildebensmønster. 

Læg et stykke bagepapir på bunden af en springform, gerne på ca. 20 cm. Sæt ringen ned over bunden, og luk. (min form er tæt på 25 cm. men du får en højere og flottere kage ved en lidt mindre form). 

Smør formen godt med rigeligt smør, og drys 2 spsk. sukker på bagepapiret. 

Læg nu dine rabarberstykker i et sildebensmønster på bagepapiret. Har du overskydende rabarberstykker efter mønstret, så vend dem bare ind i dejen, inden den kommes i formen. 

I en skål pisker du smør, sukker vanilje og appelsinskal helt hvidt og luftigt. 

I en anden skål samler du alt det tørre altså mel, mandelmel, bagepulver og salt. 

Et ad gangen pisker du nu æggene i det luftige smør. 

Kom melblandingen i ad to omgange sammen med mælken. 

Vend det hele godt sammen, og kom dejen op på dit fine rabarbermønster, og bank formen forsigtigt ned på bordet, så dejen kommer lidt ned mellem rabarberne. 

Bag kagen ved 180° i ca. 45-60 min. Hvis du har mulighed for det, så tjek med et digitaltermometer, og tag den ud, når den rammer 98°

Lav du en sirup på appelsinsaft og sukker, ved at koge det ind til sirupskonsistens.

Tag kagen ud af ovnen, og lad den hvile i 10-15 min. inden du løsner ringen af, og vender kagen om på en tallerken. Tag bagepapiret forsigtigt af, og kom den lune sirup på. 

 

 

Billeder fra opskriften

4

Kommentarer

  • Kari P.

    Det var smart, jeg kom med en kommentar til mønsteret i går,’men havde glemt at logge ind i klubben, så nu forstod jeg hvordan du lavede det flotte mønster, glæder mig til at lave den til gæster næste uge

  • Ragnhild M.

    Kan man undlade mandelmelet og siruppen

  • Pernille S.

    lækker kage. Serveret med lidt is til, da den var lun. Det var godt

  • Asger M.

    Hej jesper lækker kage lavet den i går og er næsten bedere dagen efter

Skriv en kommentar

Du skal være medlem for at kunne skrive kommentarer.