Ingredienser
Selve bøfferne
800 gram hakket oksekød
4 skiver toastbrød
2 spsk. smør
Toppings
4 spsk. pickles
4 spsk. hakket rødløg
4 tsk. peberrod, revet
4 spsk. kapers
4 spsk. rødbeder i tern (se evt. under Brændende kærlighed)
4 spsk. karse
4 stk. æggeblommer
4 kolde øl ;)
Fremgangsmåde
Start med at banke 200 g. kød hårdt mellem hænderne eller ned i spækbrættet. Gør det gentagne gange, til de hænger godt sammen og ikke trævler. Bank dem ud med hænderne til de er under 1 cm. i tykkelsen.
Skær skorperne af brødskiverne, og læg en skive på hver bøf, og fold så siderne ind over kanten af brødet. De skal ikke dække hele brødet, men man må godt kunne se en 5 krones størrelse af brødet.
I filmen starter jeg med at stege bøffen i lidt smør på den modsatte siden end brødet, men faktisk tror jeg, at de holder faconen bedre, hvis du steger dem på brødsiden først. Men du kan jo prøve dig frem.
Steg dem flot mørke på begge sider.
Imens de er på panden, kan du sagtens nå at hakke løg, skrælle peberrod, hakke rødbeder og dele æggene.
Når bøfferne er klar, kommer du først pickles så rødbeder, løg, kapers, peberrod, æggeblomme og karse på.
Skænk dig en iskold øl til ;)