Paella

Tilberedningstid 30-60 minutter

Ingredienser

4 personer
  • Paella

  • 1 stk. skalotteløg

  • 400 gram risottoris (Aborio)

  • 1 nip safran

  • 1 glas hvidvin

  • 1 liter bouillon

  • 1 håndfuld revet parmesan

  • 3 fed hvidløg

  • 1 dusk persille

  • 1 stk. citron, skallen

  • 1 fed hvidløg

  • 8 stk. kammuslinger

  • 16 stk. store rejer

  • 1 tsk. Piment d'Espelette

Fremgangsmåde

Hak skalotteløget. Sautér løg og ris af i lidt olivenolie til risene bliver lidt transparente. På med vin og safran, og lad den koge ind i risen. På med bouillon til det lige dækker, og hold gang i risene, så du er sikker på, de ikke sætter sig fast i bunden. Bliv ved med at komme bouillon på løbende hver gang det er kogt ind i risen. Når risene er kogt, tager du dem fra varmen og kommer både parmesan, mere bouillon, salt og peber i. 

Lav en gremolata med hakket persille, revet citronskal og lidt revet hvidløg. Hak det sammen og gem det som drys. 

Riv lidt ekstra hvidløg, og dæk det med olivenolie til en hvidløgsolie. 

Steg kammuslinger på panden på begge sider i varm olie. Tag dem af og krydr dem med hvidløgsolie, salt, peber og piment. 

Gør præcis det samme med rejerne. 

Justér risottoen med væde, ost og krydring. Det skal flyde let men ikke for meget, når du anretter. 

Anret risene nederst, og fordel skaldyrerne ovenpå. Drys lidt gremolata og ekstra revet parmesan på. 

Billeder fra opskriften

IMG_6959.jpg

Kommentarer

  • Lotte H.

    Kan man erstatte piment d’espalette?

    • Jesper Vollmer

      Hej Lotte,
      Piment d’ Espalette er jo en mild chili og kan måske erstattes med lidt Paprika🌶

  • Joan S.

    En lille bøn🙏🙏
    I stedet for at angive “ 2 håndfulde ris” vil du så ikke nok skrive antal gram? En håndfuld er jo et bidt begreb😳 Nogle har store hænder, andre små.
    Jeg endte op med alt for lidt Paella😢 ( også fordi den er så god😉)

    • Jesper Vollmer

      Det vil jeg gøre Joan... Jeg har nok større hænder end de fleste 😉
      Jeg måler lige af...
      Jesper

    • Joan S.

      Super 😉👍

  • Jette B.

    Super opskrift, smager dejligt, men vi brugte lidt flere skaldyr…og det var godt

  • Jette G.

    Hej Jesper. Hvordan kan jeg vide om kammuslingerne har fået nok varme? Den skulle jo ikke gerne være rå indeni.
    Hilsen Jette Gammelby

  • Tove W.

    Hej Jesper. Har nu prøvet flere af dine gode opskrifter og tænkte jeg ville prøve din Paella, da det er en ret jeg ofte laver. Men når jeg læser din opskrift undres jeg lidt. Overskriften er Paella, men fremgangsmåde med håndteringen af risene virker som risotto og senere i opskriften skriver du også selv "Juster risottoen med væde...." Så hvad er hvad ?

    • Jesper Vollmer

      Min paella er lavet som en risotto ja. Det er lavet med alle de ingredienser, en paella består af.
      Jeg synes bare, at en bag paella bliver meget tør, så jeg tilbereder min på samme måde som en risotto.

  • Tove W.

    Ok, så er jeg med :-) det er jo også godt med lidt variationer :-)

Skriv en kommentar

Du skal være medlem for at kunne skrive kommentarer.