Østers naturel / gratineret

Tilberedningstid 15-30 minutter

Ingredienser

4 personer
  • Østers... så mange du kan spise

  • Gratineret

  • 1,50 dl. creme fraiche 38%

  • 1 fed hvidløg

  • 4 spsk. hvidvin

  • 1 dl. panko / rasp

  • 1 dl. Vesterhavsost / gruyere / Comté

  • 2 spsk. hakket purløg

  • Tilbehør

  • 1 passende mængde skalotteløg, rødvinseddike, peberrod, citron, Tabasco etc.

Fremgangsmåde

Åbn østersene, som jeg gør i filmen.

Det FØRSTE du gør, HVER gang en østers er åbnet, er at lugte til den. Den skal dufte godt af mineralsk og friskt hav. IKKE ubehageligt af tang eller lign. 

Gå dem efter for skalrester, og skær musklen over, og vend hver østers i sin skal. 

Herfra kan du servere dem direkte med en eller flere af dine tilbehør efter smag. 

De gratinerede: 

Saml creme fraichen med revet hvidløg, hvidvin og evt. lidt af østersvandet. 

Kom en stor teskefuld creme op på en østers, læg den stabilt på lidt salt, og drys let med panko og ost. Kom dem lige under grillen i ovnen, til de bliver flot gyldne, og bobler op. Det tager ca. 5 min.

Server med det samme, men pas på... de er varme. 

Billeder fra opskriften

9

Kommentarer

  • Pia S.

    Wow Jesper Tak for du viste de gratinerede. De Rå vil bare ikke igennem min hals smiler .. Godt Nytår jeg må til min fiske mand i morgen kh Pia

Skriv en kommentar

Du skal være medlem for at kunne skrive kommentarer.