Ingredienser
Muslinge curry
1 kg blåmuslinger
1 lille rødløg
1 rød peber
1 spsk. ingefær i strimler
4 fed hvidløg
2 tsk. stødt koriander
2 tsk. spidskommen
1 nip chiliflager
6 hele tomater
4 dl. hønsebouillon
4 dl. kokosmælk
1 bundt koriander
Spis basmatiris til
Fremgangsmåde
Rens muslingerne ved at skylle dem, og gå dem efter for ødelagte eller åbne. Hvis der er lidt "skæg" på dem, så træk det af.
Snit og steg løg og peberfrugt af til det falder lidt sammen.
I med ingefær skåret i tynde strimler på tværs af fibrene (ellers bliver de trævlet at tygge i), hvidløg i strimler og de tørre krydderier, og steg af i 30 sek.
I med tomater i tern og bouillonen og lad det hele simre i 10 min.
I med kokosmælk og kog op og smag det hele godt til med salt og peber. Når det smager godt, kommer du muslingerne i, lægger låg på, og lader dem dampe i 2-3 min. Husk høj varme her.
Pluk koriander til toppen, og server ris til. Der er meget mad her...
Pres evt. lidt limesaft over som det sidste.