Ingredienser
Marengs
100 gram æggehvide
100 gram sukker
1 nip salt
100 gram flormelis
1 tsk. eddike
100 gram chokolade
Fremgangsmåde
Nemmere bliver det ikke at huske i hovedet... 1:1:1:1:1
100 g af alt - 1 nip salt - 1 tsk. eddike - 100° - 1 time i ovnen ;)
Du får den lige mere udførligt her:
Sæt din chokolade over og smelte forsigtigt i et vandbad. Dvs. en mindre gryde end skålen med lidt dampende vand i bunden. Skålen må ikke ramme vandet, men skal bare rammes af dampen.
Imens pisker du hviderne, til de ikke vokser mere i højden. I med sukkeret, eddiken og saltet, og pisk i ca. 3-5 min. til du ikke kan mærke sukkerkrystallerne mere.
Sigt flormelis i, og vend det hele godt sammen med en dejskraber.
Kom nu din smeltede chokolade op i skålen, og vend kort og FORSIGTIGT rundt, så det kun lige melerer.
Kom marengsen op i 8 høje klatter på et stykke bagepapir, og bag dem ved 100° i 1 time. Sæt ovndøren lidt på klem, og lad dem dampe af på eftervarmen, til ovnen er kold...
Jo længere tid de står fremme på køkkenbordet herefter, jo mindre flydende vil de være i midten. I min verden skal de være lidt "chewy" i midten.