Majssuppe

Tilberedningstid 30-60 minutter

Ingredienser

4 personer
  • Suppen

  • 3 stk. majskolber (7,5 dl.)

  • 1 liter fond (grønt eller høns)

  • 2 spsk. smør

  • 2 stilke merian (eller oregano)

  • 100 gram gedeost (alternativt creme fraiche 38%)

  • Svampene

  • 4 håndfulde kantareller

  • 1 dusk timian

  • 1 stor spsk. smør

  • 1 tsk. revet hvidløg dækket af olie

Fremgangsmåde

Skær majskornene fra kolberne, og brun dem af i 3 min med merian i lidt brunet smør.

Kog de tomme kolber med i 7,5 dl. af bouillonen i 10 min. 

Løft kolberne op, og erstat dem med de stegte majskorn. Lad det simre i 15 min. sammen med stilkene af merian eller oregano. 

Løft stilkene op, og blend suppen helt. Kom nu osten i, og blend igen i 1-2 min. Smag til med salt og peber. 

Rens svampene, og gør dem klar til panden. 

Brus smørret op, så det bruner, og kom svampene på sammen med timian. Brun dem flot af på alle sider, og krydr med salt og peber og hvidløgsolien. 

Kom en lille smule af den resterende bouillon på, og glaser svampene ind i det, ved at koge væsken ind omkring dem. 

Juster konsistensen på suppen med det sidste bouillon, og server svampene i midten og suppen omkring.

Billeder fra opskriften

3

Kommentarer

  • Jette A.

    Hej Jesper og Columbus.
    Det var en overraskende stor smagsoplevelse den majssuppe! Den skal laves igen 😋….tak for gode råd undervejs…..og flot optaget forøvrigt, hyggeligt også at se Bornholm lidt fra oven.
    Venlig hilsen Jette

Skriv en kommentar

Du skal være medlem for at kunne skrive kommentarer.