Laks i Teriyaki

Tilberedningstid 30-60 minutter

Ingredienser

4 personer
  • Laks i teriyaki

  • 800 gram laks

  • 2 stk. citroner

  • Marinaden / saucen

  • 1 dl. mirin (japansk sød vin)

  • 1,50 dl. soya

  • 50 gram honning

  • 3 spsk. brun farin

  • 2 spsk. olie (sesam hvis muligt)

  • 10 fed hvidløg

  • 8 cm. ingefær

  • 5 stk. forårsløg

  • 4 stk. nelliker

  • 1 stk. stjerneanis

  • 1,50 dl. vand

  • Salaten

  • 1 lille pose edemamebønner (fra frost)

  • 0,50 stk. agurk

  • 0,50 stk. rødløg

  • 0,50 bdt. koriander

  • 1 stk. avokado

  • 1 stk. lime

  • 4 spsk. olivenolie

  • 2 spsk. sesam

Fremgangsmåde

Start med komme alle de våde ingredienser til marinaden op i en gryde, efterfulgt af alle smagsgiverne snittet og fordelt i gryden. 

Lad det koge ind i ca. 10 min, til det tykner let. 

Skær citronerne i skiver, og fordel dem i bunden af et ovnfast fad, og læg laksen ovenpå dem. 

Sigt den kraftige sauce udover fisken, og bag den i 20-25 min. i ovnen ved 180° varmluft. 

Et par gange eller tre må du godt tage den ud, og overhælde den med saften fra bunden af fadet. 

Mens den bager, samler du salaten, ved at skære alle dele ud, som du godt kan lide det, og marinere det hele i limesaft og olivenolie. 

Kog lidt ris til, så der er lidt der kan suge lidt af alle safterne. 

Server laksen med glaseringen på toppeen, og anret salaten og risene ved siden af. 

Billeder fra opskriften

6

Kommentarer

  • Brit J.

    Hvad kan Mirin erstattes af ?

    • Jesper Vollmer

      Som Bent også skriver herunder, kan du evt. bruge sherry.

  • Bent W.

    Sød japansk vin, kan med et godt resultat erstattes med fx sød sherry?

    • Jesper Vollmer

      Ja det kan du sagtens bruge...

  • Finn J.

    Hej Jesper. Når du skriver soya, hvad er det så for en, der er mange at vælge imellem. Jeg vil lave retten på søndag, men min søde kone er IKKE vild med fisk, så jo mere jeg kan “pakke” fisken ind, jo støre chancer har jeg for at hun vil syntes om retten.

    • Jesper Vollmer

      Jeg bruger Kikkomans her...

  • Ester L.

    I en travl hverdag kan man så lige snuppe en færdig teriyaki-sovs fra hylden i supermarkedet🤗?

    • Jesper Vollmer

      Det kan du godt. bare pas på, da den jo allerede er tyk i forvejen. Bare så det ikke brænder på, og bliver alt for kraftigt, da den jo skal have lidt tid.

  • Britt L.

    Hej Jesper.
    Hvilken temperatur skal laksen have?

    • Jesper Vollmer

      Mener du inde i selve fisken? Fisk er ligesom kød saftigt omkring 55°
      Jesper

Skriv en kommentar

Du skal være medlem for at kunne skrive kommentarer.