Kylling i klemme

Tilberedningstid 30-60 minutter

Ingredienser

4 personer
  • Kylling i klemme

  • 1 stk. kylling

  • 2 spsk. olie

  • 1 spsk. salt og lidt peber

  • 1 kvist rosmarin

  • 1 stk. citron, skallen

  • 2 fed hvidløg

  • Salaten

  • 1 stk. hovedsalat

  • 3 dl. piskefløde

  • 0,50 stk. citron, saftem

  • 1 tsk. salt og lidt peber

  • 1 håndfuld friske ærter

  • Og så skal du bruge ild ;)

Fremgangsmåde

Her er en ret, der er lidt arbejde med, men når du først har prøvet det et par gange, er det ingen sag. 

Du skal helst have adgang til en risteklemme at en art. Du kan finde dem der, hvor du køber dit grilludstyr. Man bruger dem tit til fisk og grøntsager osv. Min her i filmen er fra Slagter Lund. 

Tænd først et bål i haven eller nogle kul i en grillstarter. Inden gløderne er klar, skulle du gerne være færdig med udbeningen af kyllingen. 

Start med at skære vingerne af i 2. led. Læg fuglen på brystet, og lav et snit hele vejen ned langs ryggen. Følg nu kødet hele vejen rundt til brusken mellem brysterne. Det er egentlig ret simpelt midt i al kaosset. Har du kød på den ene side af kniven og knogler på den anden, så kan det ikke gå helt galt. Når du når til brusken ved brystets midterste del, skal du være forsigtig, så du ikke penetrerer skindet med kniven. Du kan næsten vriste det fri fra brusken med fingrene.  

Fjern overlårsknoglen ved at lave et lille snit ned på hver side at knoglen, og før kniven ind under. Jeg knækker også den yderste del af knoglen på underlåret af. Det synes jeg bare er pænest, men absolut ikke en nødvendighed.  

Når du har hele den udbenede fugl liggende foran dig, drysser du indersiden med salt, peber, rosmarin, hvidløg og citronskal. Læg den sammen som en hel fugl igen, mens du klemmer den sammen i risten. Gnid den med olie og salt. Grill den nu på begge sider, imens du vender og drejer den ofte. Det må ikke gå for stærkt, for skindet skal være gyldent og sprødt, samtidig med at kødet indeni skal være tilberedt. 

Dressingen til salaten er ret simpel. Man kalder det for en mormordressing, fordi vores mormødre altid lavede den i tidernes morgen. Pres citronsaften ned i fløden, og smag til med salt og peber. Pluk salaten ned i fløden, og bælg ærterne ud over. Vend salaten sammen, så alle bladene er dækket af dressingen. 

Kan du ikke undvære det, så servér en lille kartoffel til... 

Billeder fra opskriften

Kylling i klemme2

Køkkenredskaber fra opskriften

Husk at alle medlemmer får 10% rabat i shoppen.

Kommentarer

  • Connie B.

    Ummm 😋 den smagte dejligt og saftig som du lovede 👍🏻 den er bestemt værd at prøve igen 😋😋👍🏻

    • Jesper Vollmer

      Det var altså en af de sværere at gå igang med... Flot klaret.
      Når du har udbenet en kylling 2-3 gange, bliver det meget nemmere.
      Godt det virkede første gang ;)
      Jesper

  • Connie M.

    Hej Jesper
    Det ikke helt nemt at udbene sådan en fætter :-) men det lykkes og så uden at få hul på skindet.
    Det ser så nemt ud når du gør det og du har en drils hånd - du er dygtig Jesper.

  • Janne T.

    Kære Jesper! Mormor kom også lidt sukker i dressingen sammen med citronsaften😃
    Kh Janne

Skriv en kommentar

Du skal være medlem for at kunne skrive kommentarer.