Havtaske

Tilberedningstid 30-60 minutter

Ingredienser

4 personer
  • Misosmør

  • 100 gram blødt smør

  • 50 gram lys miso

  • 1 håndfuld spiselige blomster / urter

  • Puréen

  • 8 ark noritang

  • 1 dl. mirin

  • 1 dl. sake

  • 1 dl. soya

  • 0,50 dl. balsamico eddike

  • Fisken

  • 400 gram havtaske

  • 3 spsk. olie

  • 1 spsk. smør

  • Kålen

  • 4 stængler grønkål

  • 1 stk. urtepotte 20-25 cm.

  • 1 stk. underskål

  • 1 stk. rist

  • 1 håndfuld

  • Asken

  • 1 ark noritang

Fremgangsmåde

Smørret:
Start med at samle miso smørret. Bland det bløde smør med misoen. Det må gerne være lidt meleret i farven. Bred det ud på et stykke bagepapir i ca. 0,5 cm. i tykkelsen. Fordel lidt blomster eller urter på toppen, og køl smørret nok af til at du kan løfte papiret af undersiden, når du senere skal rulle det til en spåne. Du kan også sagtens beholde til i den flade form, og så bare skære nogle flotte 1-2 cm. brede strimler af smørret... Det er mindst lige så flot. 

Puréen:
Lav tangpuréen ved at "riste" tangen over ild eller helst et gasblus/gasbrænder, til det krøller lidt sammen og bliver blankt og sprødt. Herefter kan du nemt knuse det sammen til små sprøde flager. 

Kog mirin, sake, soya og eddike op. Kom den knuste tang i lagen, og lad det simre forsigtigt i 2 min. Lad det køle af. Blend det gerne med en smoothieblender eller en stavblender. Tangen vil jævne puréen. Det får den rigtige konsistens, når det er stuetempereret. 

Kålen:
Kålen trækkes af stænglerne og skylles. Enten lynblancheres det i en kogende vand med salt, eller også drysser du lidt salt på, og holder det kortvarigt under en kogende hane, hvis du altså har sådan en. 

Fisken:
Fisken deles i 4 stykker, og steges på en varm pande i olie, til det får en flot og sprød stegeskorpe. Vend fisken, og steg den på den anden side. Skru ned for varmen på panden, og kom smørret på. Krydr med salt og peber, og hæld det brusende smør ind over fiskestykkerne igen og igen.. 

Asken:
Rist et ekstra ark noritang, og pres "asken" gennem en sigte, så du står tilbage med lidt tangstøv. 

Anret den cremede puré i bunden af tallerken, kom fisken på, og fordel lidt af  kålen omkring. Læg en spåne af smøret ved og som det sidste drysser du lidt af asken omkring. Hvis ikke du har et Hornsleth-værk at servere på, kan du til nød bruge et almindeligt bord 😜

Billeder fra opskriften

Skærmbillede 2021 03 11 Kl. 14.31.26

Kommentarer

  • Kirsten U.

    Undskyld jeg spørger, hvad er lys miso og sake, det kan være at spørger dumt, men jeg ved det ikke

    • Jesper Vollmer

      Miso er et japansk fermenteret soyaprodukt i konsistens som en pasta...
      Sake er japansk risvin !
      Jesper

  • Anne-Lise T.

    Jeg savner også at vide hvad Miso er. Sake tror jeg at jeg er. Japansk brændevin ? Men hvor kan man købe det. Opskriften lyder vildt spændende.
    Jeg har iøvrigt lavet retten,, Stegt torskerogn i dag og min kræsne mand var vildt begejstret 😊😗👍. Tænkte at det med at stege rugbrødet i smør ikke var særligt sundt, men gjorde det alligevel og sammensætningen med alt det andet var fantastisk. 👍

    • Jesper Vollmer

      Hej Anne-Lise
      Miso et er fermenteret soyaprodukt meget ofte brugt i det japanske køkken.
      Du kan få det i supermarkedet. Jeg fandt flere variationer i min Meny.
      Og ja saka er japansk risvin. Du kan få noget, som er decideret til madlavning.
      ALT er købt i supermarkedet !
      Jesper

  • Anne-Lise T.

    Jeg glemte lige blomsterne.? Hvor skaffer jeg dem ? Og Norintang og mirin?.
    Det er ikke noget jeg lige har på lager 😊😢

    • Jesper Vollmer

      Igen ALT er købt i mit supermarked. Blomsterne lå i en salatblanding, men du kan sagtens få fat i spiselige blomster. Måske ikke lige i Netto, men kig rundt.
      Den asiatiske hylde i et velassorteret supermarked, har helt sikkert tangen. Rigtig mange mennesker laver hjemmelavet sushi derhjemme.
      Mirin stod ved siden af mad-sake, nudler, spisepinde, sushiris, soya, ponzu, riseddike og lign.

    • Anne-Lise T.

      Tak for dine svar. Du er godt nok hurtig. Havde ikke regnet med at høre noget før i morgen - eller i de kommende dage 👍😊
      Jeg går på jagt i Meny.

  • Marianne W.

    Det skal vi have i aften. Havde allerede besluttet at vi skulle have havtaske, så nu skal vi prøve din opskrift. Har lavet smør og sauce, nu skal fisken bare på panden. Vi får ikke grønkål til, men nogle små halvstærke spanske peberfrugter. Ved ikke hvad de hedder på dansk. Jeg bor i Lausanne. God week-end.

    • Jesper Vollmer

      Lyder dejligt Marianne...
      Jesper

  • Dean S.

    Hej Jesper. Hvad form for stegepande bruger du. Du siger jernpande, mine jernpander ser ikke sådan ud. Er det jern-stål mm?

    • Jesper Vollmer

      Hej Dean
      Det her er en jernpande fra "de Buyer" !
      De skal have nogle "tæsk", så de får noget patina. De er helt lysegrå, når man får dem, men efter brug, bliver de flot mørke.
      Sørg for ikke at vaske dem med sæbe, men giv dem et lille fedtlag, efter vask og aftørring. Jeg bruger bare lidt olie og køkkenrulle.
      https://www.kunstogkokkentoj.dk/product/pande-svaer-pladejern-oe-18-cm
      Kig ind hos Kun og Køkkentøj, de har lækre ting...
      Jesper

    • Dean S.

      Takker for info.👍

  • Jesper Vollmer

    Det smagte virkelig godt det her, sagde Kristian... 😜

  • Inger J.

    Hej Jesper.
    Rigtig godt nytår til Anette, familien og ikke mindst sig. Det er sådan et skønt koncept med mad du har. Og det er tilmed så sprødt og lækkert 🎉🎉🙏🏼🙏🏼🤩🤩. Det lyder super lækkert. Denne opskrift er så skøn. Men Hvordan laver du spåner af smør ? Og hvad er mirin ?
    Mvh Inger 🎉🎉🤩🤩

    • Jesper Vollmer

      Hej Inger
      Selv godt nytår til dig.
      Hvis du ser filmen, så ser du, hvordan jeg ruller smørret og senere skærer det ud i "spåner". Det er nok i virkeligheden mere "snegle" i formen.
      Mirin er sød japansk risvin.
      Jesper

  • Else F.

    Laver ofte havtaske, på andre måder: f eks dampet eller med seranoskinke omkring. Men denne måde skal helt klart prøves næser gang jeg køber den. Udover kål, hvad vil du servere, så det bliver lidt mere hovedmåltidsagtigt?

    • Jesper Vollmer

      En lille risotto til, ville være et godt bud…

Skriv en kommentar

Du skal være medlem for at kunne skrive kommentarer.