Grillet havbars

Tilberedningstid 30-60 minutter

Ingredienser

4 personer
  • Grillet havbars

  • 1 havbars pr. pers

  • 1 hel citron

  • 1 håndfuld krydderurter (dild, persille, purløg etc.)

  • 4 store porre

  • 8 store rødbeder

  • 2 hele citroner

  • 1 stænk olivenolie

Fremgangsmåde

Virkelig en rustik ret både i udtrykket men også i tilberedningen. 

Hele fisk på grillen og brændte grøntsager. 

Start med at tænde et bål eller en grill op med brænde. Det skal ikke være kulbriketter. Det giver en forkert smag. Det er ild, røg og gløder, vi er ude efter. 

Kom hele porre og rødbeder direkte ind i ilden og gløderne. De skal brændes af. 

Porrerne i ca. 15 - 20 min og rødbederne i ca. 45 - 60 min. (afhængigt af størrelsen) Begge dele skal forkulles. 

Der sker det, at det yderste på grøntsagerne indkapsler det inderste, som røges og bages i varmen, og ja man ødelægger det yderste, for at skabe guf i midten. 

Nå porrerne er brændte, og bløde i midten, tages de ud af gløderne, og hviler lidt, til du kan håndtere dem. 

Flæk dem ned igennem på langs, og fisk det grønne guf ud af det sorte hylster. Lidt små sorte stykker aske kan man sagtens spise. Vi bruger decideret porreaske som smagsgiver i restauranter. 

Når rødbederne er bløde i midten, når du stikker en kniv i dem, lader du også dem køle lidt af, inden du skærer top og bund af, og skærer det sorte af siderne. 

Krydr begge dele med olivenolie, salt og peber. 

Fiskene afskælles, og fyldes med lidt salt, urter og skiver af citron. Gnid dem i olie, og krydr skindet med salt. Hvis du har en klemme/rist du kan holde dem sammen med, gør det det lidt lettere at håndterer dem på grillen. 

Nu skal de vendes nogle gange på grillen, til skindet er gyldent og sprødt. Ca. 15 - 20 min. i alt. Grill også de 2 citroner, du har skåret over. 

Spis de grillede fisk med de lune grøntsager og den grillede citron. Stænk med olivenolie for saftighed... 

 

Billeder fra opskriften

3

Kommentarer

  • Henrik

    Hej Klub Vollmer
    Kan jeg lave sauce blanquette om formiddagen, så jeg senere kan opvarme en lille smule inden servering om aftenen, bh Henrik

    • Jesper Vollmer

      Hej Henrik
      Undskyld det sene svar.
      Ja en sauce blanquette kan godt varmes forsigtigt op.
      Jesper

    • Henrik

      mange tak

  • Ivan S.

    Hej Klub Vollmer
    Super video og lækker opskrift
    Lige et spørgsmål om grillen, hvilket fabrikat/navn den kunne jeg godt tænke mig.
    Bh Ivan

    • Jesper Vollmer

      Elsker også min grill/bålfad fra SnowPeak

    • Ivan S.

      Tak for info👍🏻
      Ivan

Skriv en kommentar

Du skal være medlem for at kunne skrive kommentarer.