Ingredienser
Blomkålen
2 hele blomkål
2 spsk. smør
1 spsk. salt og lidt peber
Crunch
1 håndfuld blandede kerner (græskar, mandler, peanuts)
1 spsk. smør
Estragon-mayo
1 stk. æg
1 stk. æggeblomme
1 tsk. dijonsennep
1 tsk. salt
1 spsk. æbleeddike
4 stilke estragon
2 dl. neutral olie
Fremgangsmåde
Start med at skære blomkålen til, ved at skære top og bund af, så du har en stor flot "bøf" på ca. 3 cm.
Gnid fladerne i olie, og grill dem hårdt på begge sider, så de får flotte grillmærker.
Læg dem nu på en plade, og krydr med salt, peber og måske lidt chili. Kom lidt smør på toppen, og kom dem tilbage under låget på grillen uden direkte varme under. Giv dem ca. 5-10 min. under låg. De skal ikke være helt møre, men stadig have lidt bid.
Tænk på dem som en bøf i form af tilberedningen. Kom lidt af smørret ind over den, krydr med salt og peber undervejs. Mærk efter konsistensen etc.
Crunchen:
I en kasserolle bruser du smørret op, til det bruner til crunchen, og steger kernerne i det. Krydr evt. med lidt salt.
Estragon-mayo:
Kom alle ingredienserne op i et højt glas. Blend med en stavblender, til du har din estragon-mayonnaise.
Del citronen og gnid den i lidt olie. Grill også den på fladerne.
Når alt er klar, anretter du mayoen i bunden, blomkålen ovenpå og drysser de sprøde kerne over toppen. Pynt med lidt ekstra estragonblade og pres den grillede citron udover.