Græskarsalat 2.0

Tilberedningstid 30-60 minutter

Ingredienser

4 personer
  • Græskarsalat 2.0

  • 1 stk. butternutsquash

  • 1 spsk. harissa

  • 2 stk. avokado

  • 2 håndfulde spæde salater

  • 2 stk. mozzarella (friske)

  • 2 tsk. piment d´espalette

Fremgangsmåde

Her er en ret med meget få ingredienser... 

Start med at skylle og dele græskarret midt over. Fjern kerner og "tråde" fra hullet, og skær det i grove stykker. Det skal ikke skrælles... 

Vend det i olie og harissa, og masser det godt ind. 

Bag det ved 180° i ca. 20-30 min. Det skal være mørt nok til at kunne mose ud mellem fingrene. 

Lad det køle lidt af. 

Mens det bager, kan du gøre resten klar. 

Skyl og pluk salaterne. Skræl og del avokadoerne i grove skiver. Mariner dem i olie og lidt æbleeddike, salt og piment d´espalette. 

Fordel græskarstykkerne som du lige presser lidt flade på et fad. Fordel salaterne lagvis med græskarret, og slut ag med avokado og osten brækket groft udover toppen. mariner med lidt æbleeddike og olivenolie i sidste øjeblik. 

Billeder fra opskriften

2

Kommentarer

  • Ann B.

    Spiste denne salat tilsat kyllingeinderfilet. Virke velsmagende salat. Ikke sidste gang vi laver den!!😋

  • Lisbeth v.

    Hvis man ikke er til stærke krydderier, hvad kan man så bruge, så den stadig smager godt?

    • Jesper Vollmer

      Salt og peber… og måske lidt alm. sød paprika.

Skriv en kommentar

Du skal være medlem for at kunne skrive kommentarer.