Ingredienser
Gammeldags oksesteg
1,50 kg okse tykkam
2 stk. løg
1 helt hvidløg
1 dusk timian
200 gram røget bacon
3 dl. rødvin
1 liter bouillon
2 spsk. smør
3 spsk. mel
Glaserede perleløg
2 håndfulde perleløg
30 gram sukker
50 gram smør
Waldorfsalat
100 gram mayonnaise
50 gram creme fraiche
1 tsk. sukker
1,50 dl. piskefløde
0,50 stk. citron, saften
2 stk. æbler
2 stængler bladselleri
50 gram valnødder
80 gram druer
Fremgangsmåde
Bind kødet stramt op med lidt kødsnor. Brun stegen hårdt af i lidt olie i en gryde, og kom bacon ved i større stykker. Lad det få lidt farve. I med grøntsagerne sammen med rødvinen. Lad vinen koge med i et par minutter, og kom bouillonen ved. Krydr med salt og peber, og kom låg på gryden. Sæt den i ovnen ved 180° i ca. 1,5 time. Tjek med en kødnål eller spidsen af en kniv, om den er blevet mør.
Imens laver du de glaserede perleløg, ved at lade dem simre i kogende vand i 4-5 min. Pil skallerne af, og lav en karamel på panden af sukkeret. På med løgene, og lad dem "stege" lidt i karamellen, inden smørret kommes ved. Lad det hele simre let i karamellen, til løgene er blevet møre men med lidt bid. Smag til med salt og peber, og opløs karamellen med lidt vand senere, når du varmer det op igen.
Til Waldorfsalaten koger du valnødderne i et minuts tid. Sigt dem fra vandet, og hak dem groft. Lav dressingen med mayo, creme fraiche, citron og sukker. Skær æbler, selleri i tern og del druerne midt over. Bland det hele.
Når stegen er færdig, tager du den op, og lader den trække. Imens sigter du saucen, og smager den til med salt og peber. Du kan evt. koge den lidt ind, hvis den skal intensiveres. Lav en smørbolle, ved at smelte smørret, og bage melet af i gryden sammen med det. Når saucen smager som den skal, jævner du den med smørbollen.
Server stegen i skiver med kogte kartofler, Waldorfen, de lune karameliserede løg. Hæld lidt sauce på stegen, og sæt resten på bordet.