Ingredienser
Haren
500 gram hakket kalv og flæsk
1 spsk. salt og lidt peber
200 gram bacon i tern
1 stort løg, hakket
2 stk. æg
5 spsk. rasp
1 dl. mælk
1 spsk. ribsgelé
3 pakker bacon
Saucen
3 dl. bouillon
3 dl. mælk
3 dl. piskefløde
1 spsk. æbleeddike
1 spsk. ribsgelé
Tilbehøret
1 passende mængde kogte kartofler
4 spsk. hakket persille
1 passende mængde syltede rødbeder (se under "Brændende Kærlighed)
Fremgangsmåde
Steg bacontern af i en gryde. Når det er sprødt, kommer du det hakkede løg ved.
Imens samles farsen med salt og peber, og røres sej. I med æggene og raspen sammen med mælken. Rør det sammen med det stegte bacon og løg, og en enkelt klat ribsgelé.
Form en flot "hare" med farsen, og dæk den med bacon i skiver. Sørg for at få presset den godt stram og al bacon skal ind under "dyret".
Bag den i en dyb bradepande ved 250 grader i 20 min. Herefter kommer du mælken og bouillonen ved, og skruer ned på 180-190 grader. Giv den 30 min. mere.
Tag bradepanden ud af ovnen, løft haren af, og hæld piskefløden ned i bradepanden, og sørg for at al stegeskyen bliver blandet godt med fløden. Hæld det hele gennem en sigte.
Kog saucen igennem i 5 min, og smag den til med salt, peber, eddike og ribsgelé.
Anret skiver af den forlorne hare med varme kartofler, rødbeder, ribsgelé og den rygende varme sauce...