Tangsafari
Medlemsevent: Tangsafari i Odsherred
Vi bliver guider i tangens verden, og ryger selv hver især i et par waders, når der skal høstes.
Herunder kan du læse dagens program:
Kl. 10.00- Velkommen til Dansk Tang
Vores historie – fra fjord til bord
Tag med på en spændende rejse ind i tangens verden! Vi fortæller om, hvordan Dansk Tang startede, hvordan vi høster tang omkring kysterne i Odsherred og hvordan det forvandles – bl.a. gennem nænsom dehydrering – til spændende og nye smagsgiverer. Du får smagsprøver og inspiration til, hvordan tang i dag bruges i alt fra Michelin-retter til hverdagsmad.
Bæredygtighed i praksis
Tang er ikke bare velsmag – det er også en af verdens mest bæredygtige råvarer. Vi deler vores konkrete tiltag, der støtter havmiljøet, reducerer CO2 og fremmer grøn omstilling. Vi giver eksempler på hvordan man bruger havets ressourcer og genbruger kollegers emballage. Siger algeplast dig noget - forestil dig at tang kan erstatte plast - vi giver et eksempel.
Fremtidens fødevarer – i dag
Hvordan kan tang bidrage til en mere klimavenlig fødevareproduktion? Vi fortæller om vores samarbejde med storkøkkener, kantiner og forskningsmiljøer – og deler erfaringer med nye innovative tangprodukter.
Tangdyrkning på liner – og et kig i klækkeriet
Dyk ned i vores teknikker til dyrkning af tang på liner. Besøg vores tangklækkeri og oplev, hvordan de små sporer bliver sat ud på tangfarme. Tangdyrkning renser vandet og skaber nyt liv i fjorden.
PS: Dette er vi ved at flytte til større lokaler, men en af stederne skal I nok komme
I waders – og ud i fjorden
Vi tager jer med på en unik tangsafari i Isefjorden – iført waders. Se tangen i sit naturlige element gennem vandkikkert, smag på frisk tang direkte fra havet, og oplev livet på bunden helt tæt på. En både lærerig og sanselig oplevelse.
Afsluttende smagning
Som skrevet vil vi afslutte med at have en ølsmagning og smage 3-4 tørret udgaver. Vi runder af med smag og snak
Vi slutter af med en kort opsamling, og dem der har løst kan købe vores forskellige tangprodukter med hjem.
Til dem der har lyst, kan I booke bord på Restaurant ERBA fra kl. 17:30.
ERBA er en af Claus Henriksens tre restauranter i Anneberg Kulturpark i Nykøbing Sjælland midt i Odsherred.
Deres retter laves med sæsonens bedste lokale råvarer. Pasta laves med lokalt mel og æg fra naboen og grøntsagerne er høstet på markerne omkring os.
Jeg vil selv gøre det, og så kan dem der trænger til lidt lækker pasta eller lign. hoppe med ind.
Restauranten er udover selv tangsafarien, så det er for jer, der vil have endnu mere ud af aftenen.
https://www.annebergkulturpark...
Jeg glæder mig til at se dig fredag den 19. juni kl. 14.00 - 17:00 plus det løse ;)
Vigtig info:
- Arrangementet er kun for medlemmer af Klub Vollmer.
- Der er 25 pladser i alt.
- Du er tilmeldt, når du modtager en mail fra Billetto med bekræftelse/billet.
- Hvis arrangementet er fyldt, kan du tilmelde dig ventelisten, så du får besked, hvis der kommer afbud.
- Hvis du bliver forhindret i at deltage så meld endelig afbud på mail@klubvollmer.dk, så en anden kan få glæde af pladsen.
- Ved tilmelding og deltagelse i arrangementet accepterer du, at der kan blive taget fotos og video til brug af Klub Vollmer.
Dato
19. juni 2026 kl. 14:00
Sted
Annebergparken 28 B, Anneberg Kulturpark, DK-4500 Nykøbing Sj.
