Intimkoncert og havebesøg 2.0

Intimkoncert og havebesøg 2.0

Kom til vin hos mig i Søllerød i en halv times tid, hvorefter vi samlet spadserer over til intimkoncert med Annette i Peter Wibroes smukke have Exillion på Søllerødvej. 

Exillion er den skønneste tønde land nord for Alperne. Haven er inspireret af fransk barok, italiensk renæssance og islamisk/orientalsk havekunst. Man mister fornemmelsen for tid og sted, og man forsvinder ind i en anden verden. 

Annette (ja altså min kone) underholder sammen med Søren Sebber et par timer i de her fantastiske omgivelser. 

Arrangementet starter hjemme hos os i Søllerød, et stenkast fra Peter. Jeg byder på et lille glas, mens Annette og Søren sætter op. Kl. 15:45 går vi så i samlet flok rundt om hjørnet (ca. 300 m.) til haven. Der vil være andre end os til koncerten, men vi følges ad, så meget I har lyst. 

Ideen er, at vi får en lille times tid i barokhaven til at nyde alle detaljerne. Man kan så købe sig lidt snacks og drikke i baren, og koncerten starter kl. 16:30. 

Parker op ad Søllerødvej i nærheden af nr. 65

Pris pr. pers. 399,- plus gebyr

Dato

11. august 2024 kl. 15:00

Sted

Attemosevej 38, 2840 Holte

Klik her for billetter