Ingredienser
Karamellen
200 gram sukker
Cremen
0,50 liter kaffefløde 9%
60 gram sukker
0,50 stk. vaniljestang
2 stk. æg
2 stk. æggeblommer
Fremgangsmåde
Start med at gøre sukkeret til karamellen våd med lidt vand i en kasserolle.
Kog det, til vandet er fordampet, og sukkeret begynder at tage farve. Tag den af varmen, når du synes, karamellen er flot gylden.
Hæld den i 4 små ramakiner eller kaffekopper, der kan tåle varmen. Lad karamellen størkne et par minutter.
I en anden kasserolle varmer du fløden og vaniljekornene op til kogepunktet.
Imens slår du æggene ud i en skål, og rører dem sammen med sukkeret.
Når fløden koger, hælder du den forsigtigt op i æggene, mens du pisker rundt. Sigt cremen, så du undgår "navlestrængen" og fnulderet fra vaniljestangen.
Hæld nu cremen op i ramakinerne ovenpå karamellen, og sæt dem op i en form elle bakke, hvor der kan være vand i op til kanten af skålene.
Bag dem nu enten ved 100° varmluft i 1,5 time eller som jeg gør her ved 175° varmluft i 35 min. Lav varme vil holde dem lyse, den højere varme vil give dem en letbagt overflade, hvilket jeg bedst kan lide, men begge dele fungerer.