Chokolade soufflé-kage

Tilberedningstid 1-2 timer

Ingredienser

4 personer
  • Kagen

  • 130 gram mælk

  • 130 gram smør

  • 80 gram hvedemel

  • 80 gram kakao

  • 8 stk. æggeblommer

  • 1 spsk. vaniljeekstrakt

  • 8 stk. æggehvider

  • 130 gram sukker

  • Chokoladesauce

  • 100 gram chokolade (70%)

  • 2 dl. piskefløde

  • 1 knivspids salt

Fremgangsmåde

Kagen:
- Smelt smørret i en kasserolle, og kom mælken i. 

- Sigt mel og kakao op i en skål.

- Del æggene i blommer og hvider hver for sig. 

- Kom mælk og smørblandingen i melblandingen, og pisk rundt. Den skal blive helt glat og fin. 

- I med æggeblommer og vanilje og pisk det helt blankt. 

- Pisk æggehviderne luftige, og kom sukkeret i. Pisk dem helt stive. 

- Vend hviderne sammen med resten, og fold det hele sammen. 

- Kom dejen i en form på ca. 25 cm.

- Lav et vandbad, ved at sætte formen i en større form, og hæld vand op til ca. halvdelen af bageformen.

- Bag den ved 140° varmluft i 75 min.

Chokoladesaucen: 
- Imens den bager, samler du chokoladesaucen, ved at hakke chokoladen, og komme den op i en skål sammen med den kogende varme fløde og salt. Pisk rundt, til den bliver flot og glat. 

Server den luftige kage med den lune chokoladesauce. 

Billeder fra opskriften

10

Kommentarer

  • Wanda K.

    Uhm hvor lækker Jesper
    Den vil jeg gerne lave til fødselsdag 😊men vi bliver 30 Pers , er der noget man kan forberede
    Mvh Wanda

    • Jesper Vollmer

      Hej Wanda
      Jeg ville måle alt tørt op inden. Så er det i hvert fald så langt.
      Chokoladesaucen kan du jo også sagtens lave. Så kan du bare lune den lidt forsigtigt op på dagen, så den bliver lækker og flydende igen.
      Jeg ville nok selv bage den på selve dagen, gæsterne kommer, for det er jo ikke en sjasket og saftig kage.
      Jesper

  • Ulla D.

    Hvordan fjerner jeg den engelske undertekst?

    • Jesper Vollmer

      Hej Ulla
      Du er nok kommet til at trykke på noget indenunder de tre prikker nede i højre hjørne på filmen.
      Der kan man lege med undertekster ☺️
      Den skal bare slås fra…
      Jesper

  • Connie M.

    Lækkert og nemt...dejligt !

  • Pernille S.

    Ser lækker ud. Den må laves.
    Jeg elsker din dejlige væremåde, så dejlig afslappet, ligetil sammen med Columbus. Som man er hjemme i sit køkken. Bevar endelig det.
    Ganache eller en dejlig glat skinnende glasur til en kage kunne være en ide :)

  • Pernille S.

    Kan man bruge den chokolade sovs over is. Tænker om man kan komme den på flaske og så kan folk tage det over isen? Skal have studentervogn forbi til is og knægten vil gerne have chokoladesovs til

    • Jesper Vollmer

      Sagtens... men jeg ville nok lave den lidt tyndere, så den ikke størkner for meget. Kom lidt mere fløde eller mælk i så.
      Jesper

  • Edith J.

    lækkert den skal prøves

  • Gitte T.

    Hej Jesper
    Min kage bliver meget fast i bunden - det er lidt svært at forklar - jeg ville gerne sende dig et billede af den, kan man det?

Skriv en kommentar

Du skal være medlem for at kunne skrive kommentarer.