Ingredienser
Mørdej
125 gram smør
250 gram hvedemel
100 gram flormelis
1 nip salt
1 stk. æg
1 passende mængde flormelis til udrulning
Mandelcreme
200 gram sukker
150 gram mandelmel
125 gram blødt smør
2 stk. æg
Fyldet
8 stk. blommer
1 håndfuld blåbær
2 spsk. perlesukker
6 spsk. creme fraiche
Fremgangsmåde
Start med at samle mørdejen.
10 min. før du samler dejen, tager du smørret til den ud af køleskabet, og skærer den i 1x1 cm. tern.
Så smuldre du mel, sukker salt og smør sammen til "grus". Pisk ægget med en gaffel i en lille skål ved siden af, og kom ca. halvdelen af ægget i. Den skal kunne samles, uden at være for våd. Pak dejen i husholdningsfilm, og læg den i køleskabet i mindst 1 time.
Imens samler du alle ingredienserne til mandelcremen i en skål, og rører det godt sammen.
Del blommerne i små både, og hold dem klar, til dejen er rullet ud.
Når du ruller dejen ud, kan du gøre det på flormelis i stedet for mel. Derved bliver den ikke "melet" i smagen, men bare det sødere...
Rul dejen ud i 2-3 mm. tykkelse. Rul dejen op omkring kagerullen, og løft den forsigtigt over på en bageplade med bagepapir. Går den lidt i stykker i processen, trykker du det bare lidt sammen igen.
Fordel halvdelen af mandelmassen på dejen, så der stadig er 5-6 cm. fri dej omkring mandelmassen. Gem resten af mandelmassen til en kage mere senere ;)
Kom blommebådene og blåbærrene på cremen, og fold nu siderne ind over, så der stadig er et fint kig ned til frugten.
Pensl med resten af ægget fra samlingen af dejen, og drys med lidt perlesukker.
Bag tærten ved 175° i ca. 45 min.
Servér med kold creme fraiche til.