Basic Pizza

Tilberedningstid 1-2 timer

Ingredienser

4 personer
  • Dejen

  • 1,50 dl. lunken vand

  • 25 gram gær

  • 1 spsk. honning

  • 250 gram mel

  • 1 spsk. salt

  • 1 spsk. olivenolie

  • 1 passende mængde durummel til udrulning

  • Løgmarmeladen

  • 1 spsk. smør

  • 1 kg. løg

  • 1 spsk. tomatpuré

  • 2 spsk. eddike

  • Tomatsaucen

  • 1 stk. løg

  • 2 fed hvidløg

  • 2 spsk. sukker

  • 1 spsk. æbleeddike

  • 2 dåser hakkede tomater

  • Fyldet

  • 1 passende mængde frisk mozzarella, oliven, ramsløg, basilikum, kartofler, parmesan og ruqola

Fremgangsmåde

Start med dejen. 

Opløs gæren i vandet, og kom resten af ingredienserne i. Ælt dejen i ca. 5 min, og "stram den op" ved at rulle den sammen som i filmen, så den virker stram. Lad den hæve i 30-45 min. 

Imens laves saucerne. 

Til løgmarmeladen snittes løg i strimler, og simre i smørret til det falder sammen, og får lidt farve. Kom tomatpuré og eddike i, og smag det til. Konsistensen skal være som en tyk marmelade. 

Tomatsaucen laves ved at sautere strimler af løg og hvidløg gyldne i lidt olie. Kom sukkeret i, lad det karamellisere og i med eddiken. Smag til med salt og peber. Du kan sagtens beholde den i denne konsistens, men du kan også vælge at blende den. Det er op til dig. 

Når dejen har hævet, deles den i 4, og rulles til stramme boller igen. Lad dem hvile i ca. 15 min. under et viskestykke. 

Tænd ovnen på 250 grader, og hvis du har en bagesten, er det godt, hvis ikke kan du sagtens lave dem alligevel. De bliver bare lige det sprødere. 

Rul en pizza ud på en ret pæn håndfuld durummel. Kom tomatsauce og brud af mozzarellaen på sammen med lidt oliven og et drys flagesalt og lidt olivenolie. Bag den i ca. 10 min. 

Mens den bager, ruller du den næste ud, og kommer løgmarmeladen på med tynde skiver af kartoffel og igen salt og olie. 

Når den første er færdig, toppes den med lidt snittede ramsløg eller basilikum. 

Den næste får lidt rucola og parmesanspåner. 

Spis dem med det samme, og smag sprødheden på de tynde bunde... 

Billeder fra opskriften

IMG 3014

Køkkenredskaber fra opskriften

Husk at alle medlemmer får 10% rabat i shoppen.

Kommentarer

  • Connie M.

    Umh...den med kartoffel og løgmarmelade ser spændende ud - en lækker dej - går ud fra den også kan håndæltes med et godt resultat :-)
    Rustik pizzasten du har - hvor er den fra ?

    • Jesper Vollmer

      Jeg har købt stenen inde hos Kunst og Køkkentøj. Kan ikke huske hvad den koster, men du kan helt sikkert finde den på deres hjemmeside.
      Jesper

  • Karin B.

    Ser fantastisk ud 😍 hvilken mel bruger du, Jesper? Og 1000 tak for dine fantastiske opskrifter 😍

    • Jesper Vollmer

      Lige her er det øko hvedemel fra Valsemøllen Bornholm, men herhjemme bruger jeg den fra Meyers.
      Jesper

  • Karin D.

    Hej Jesper
    Er det en speciel pizzasten du bruger i ovnen?
    Kh Karin 🥰

    • Jesper Vollmer

      Hej karin
      Den er købt i Kunst og Køkken
      Jesper

  • Anne m.

    Laver den søndag.
    Spiser ikke så meget, kan dejen fryses?
    Bjarne

    • Jesper Vollmer

      Ja den kan.
      Jeg plejer at rulle de overskydende dejkugler ud, og fryse dem flade.
      Jesper

  • Dorthe G.

    Hej Jesper Havde ikke tænkt over at det var 2 forskellige pitzzaer du havde lavet så jeg havde lavet både løg marmeladen og tomatsovsen før jeg lavede dejen, men jeg skulle kun lave en, så jeg blande bare tomatsovsen sammen med løg marmeladen, det var også ok. Hilsen Dorthe G. 🤗

  • Susanne A.

    Hej Jesper
    Fik rullet pizzaen flot ud med tynd bund, men hvorfor blev bunden ikke bagt i midten men flot i kanden
    Blev bagt på pizzasten i ovnen 250 gr varmluft.
    hilsen Susanne

    • Jesper Vollmer

      Hej Susanne
      Det lyder mærkeligt. Mine bliver fint sprøde. Men du kan godt have ret i, at de bliver mere mørke ude i siden.
      Jesper

  • Anne m.

    Super opskrift og pizzaer.
    Med lavasten skulle mine kun have 6 min på 250 grader
    eller 9 min på 200 grader. Fruen reddede min første pizza. 😀

    • Jesper Vollmer

      Haha... 😜
      Min Annette plejer at bruge røgalarmen som indikator på, at pizzaen er færdig...
      Som i HELT færdig
      Jesper

  • Anita S.

    Bagte pizza igår. Tog så meget læring med mig. Hvorfor der skal sødt i dejen og i tomatsovs. At simpelt fyld er lækkert fyld. Og ikke mindst at løgmarmelade er det nye sort! 👍 tak for lækker mad 👏

    • Jesper Vollmer

      Hej Anita
      Dejligt at du kan li´ det ☺️
      Gæren kan godt li´ lidt sødt, og så giver det en anelse ekstra karamelisering af dejen = ekstra sprødhed.
      Sødmen i saucen er for at balancere for syren i tomaterne. Solmodne tomater er også sødere end billige og lidt for tidligt plukket.
      Jesper

  • Lissi R.

    Har ikke prøvet hele opskriften, men din tomat sauce er uovertruffen. Har brugt den på arabiske fladbrød med kyllingekebab - og bagt som pizza 👍

    • Jesper Vollmer

      Hej Lissi
      SÅDAN !
      Det lyder som noget, jeg godt gad at spise. Elsker at du lige melder ind med sådan et fif der. Håber I andre læser med...
      Jesper

  • Karin A.

    Uhm, uhm, uhm. Hvor er det en lækker måde at lave pizza på. Vi varierede den til aftensmad med skinke, pepperoni og jalapenos drysset med broccoli og champignon. Efter at have eksperimenteret med fuldkornspizzaer i årevis var det her en himmelsk mundfuld. Måske også en succes ved at udskifte den tynde pizzasten med en tyk. SÅ nem og lækker tomatsauce. Det bliver ikke sidste gang vi bevæger os denbe vej. Uhm!

  • Jonna v.

    Hej, bager du dine pizza med luftvarme, det ville være dejligt hvis du putter noget i ovnen lige at nævne det 🤗

    • Jesper Vollmer

      Hej Jonna
      Som udgangspunkt bruger jeg altid varmluft. Og hvis jeg bruger andet, skal jeg nok skrive det.
      Men tak for input.
      Jesper

  • Helle B.

    Hej Jesper,
    Hvad er mærket på din ovn?
    Mvh Helle

    • Jesper Vollmer

      Hej Helle
      Den er fra Gaggenau...
      Jesper

  • Elise B.

    Hej Jesper,
    Den her opskrift skal vi helt sikkert også prøve, det ser SÅ godt ud 👍🏻
    Jeg har bare lige et par spørgsmål til løgmarmeladen:
    kan man lave den i forvejen og kan man lave en større portion?
    Og hvor længe kan det så holde sig?
    Mvh. Elise

    • Jesper Vollmer

      Hej Elise
      Hvis du laver en større portion, kan du gemme den i tætsluttende glas som med anden marmelade. Skold dem eller kom Atamon i dem, og ryst dem godt, inden du kommer den varme marmelade i. Så kan de holde sig på samme måde som anden økologisk marmelade uden tilsætningsstoffer.
      Så snart glasset er åbnet, vil jeg skyde på en 5-6 dage i køleskabet.
      Så hvis du laver mindre glas, har du til længere tid, hvis du ikke åbner dem altså...
      Jesper

  • Anne B.

    Kan man lave dejen om formiddagen, når man skal have pizzagæster til aften?

  • Anne B.

    Uha, den var god! Jeg fik endelig gang i min lava-pizzasten igen. Den har stået i flere år og ventet på denne opskrift🥰

    • Jesper Vollmer

      Det lyder dejligt...
      Mht. dejen, så ville jeg nok hæve den, og så smide den i køleskabet, så hævningen bremses. Giv det et forsøg.
      Jeg tror, det er det pizzamanden gør ☺️
      Jesper

Skriv en kommentar

Du skal være medlem for at kunne skrive kommentarer.