Asparges panna cotta

Tilberedningstid 2+ timer

Ingredienser

4 personer
  • Rognen

  • 200 gram stenbidderrogn

  • 0,50 stk. citron

  • 1 tsk. salt og lidt peber

  • Panna cotta

  • 300 gram grønne asparges

  • 1 tsk. smør

  • 2 dl. piskefløde

  • 2 dl. sødmælk

  • 2 blade husblas

  • Lidt sprødt brød til

  • 1 dusk dild

Fremgangsmåde

Start med at smage rognen til med salt, peber og citronsaft. Lad det dræne, så det ikke ligger og smatter sammen. 

Skær 4-5 cm. at toppen på de grønne asparges. Del toppene til pynt senere sammen med dilden. 

Skær resten af aspargesene i mindre stykker, og sauter dem lidt af i lidt smør. Kom salt og peber ved, og kom fløde og mælk på. Kog det op, og lad det trække i 10 min. inden det blendes. Kom husblassen i koldt vand, og lad det udbløde i 10 min. 
Ved godt, at jeg bruger 3 blade husblas i filmen, men jeg synes, den blev lidt for fast, så derfor skal du kun bruge 2 blade... 

Varm massen op igen, og blend den, og sigt den, så du kun har den lune grønne creme tilbage. Kom den udblødte husblas i, og smag til med salt og peber. 

Kom cremen på 4 små glas/skåle, og sæt dem i køleskabet sammen med den drænende rogn. 

Efter et par timer har den sat sig, og du kan anrette de små aspargestoppe med lidt dild i den ene side, og rognen på den anden. Riv lidt citronskal udover.  

Server med sprøde brød til. 

Billeder fra opskriften

2

Køkkenredskaber fra opskriften

Husk at alle medlemmer får 10% rabat i shoppen.

Kommentarer

  • Søren D.

    Kan stenbiderrogn fryses? Nu nævner du sommerforret og på det tidspunkt er stenbiderrognen væk fra butikkerne

    • Else F.

      Kan fryses, men bliver “fisket” i smagen efter 2-3 måneder. Så nyd den frisk i sæson’en. Lige som de danske jordbær, når de er her!😋

  • Hanne V.

    Hold nu op en lækker forret, det fås ikke bedre, god påske.🐤🐥🐣

  • Lotte

    I videoen bruger du tre blade husblas men opskriften siger kun to.... Hvilken en af de to er rigtig??
    Håber på hurtigt svar, da jeg skal lave det i morgen.
    Ha' en dejlig dag.

    • Jesper Vollmer

      Hej Lotte
      Sorry... den her så jeg lidt sent. Håber det lykkedes.
      Jeg syntes, min blev lidt for fast, så derfor skruede jeg ned til 2 blade i opskriften.
      Jesper

  • Tonnie H.

    Stenbiderrogn kan fryses i op til 4 måneder.

  • Maj-Britt F.

    Kan du foreslå noget andet end stenbiderrogn til retten. Jeg har lavet den og den smagte fantastisk, men er ikke helt vild med stenbiderrogn.
    Maj-Britt

Skriv en kommentar

Du skal være medlem for at kunne skrive kommentarer.