Asparges og appelsin

Tilberedningstid 15-30 minutter

Ingredienser

4 personer
  • Asparges

  • 8 store flotte hvide asparges

  • 2 spsk. smør

  • Crunch

  • 1 håndfuld panko

  • 3 spsk. olivenolie

  • 0,50 stk. citron, skallen

  • 1 nip flagesalt

  • Saucen

  • 6 saftige appelsiner

  • 100 gram smør

  • 1 hel lime

  • 3 spsk. olivenolie

  • 1 håndfuld basilikumblade

Fremgangsmåde

Start med crunchen, så er det af vejen. 

Steg pankoen af i olien sammen med strimler af citronskallen og salt. Når det er sprødt, knasende og gyldent, tager du det fra varmen. Gem det til anretningen. 

Skræl de hvide asparges, og damp dem under låg i en gryde eller pande med lidt vand, smør og salt i 4-5 min. Vandet skal gå ca. halvt op på dem. 
Når de er møre nok til at en kniv kun mærker lidt modstand, tager du dem af panden, og skærer dem ned midt igennem på langs. Varm panden op med lidt smør på, og steg dem på skærefladen til flotte og gyldne. 

Imens presser du appelsinerne, og sigter pulpen fra. Reducer juicen ind til den halve mængde. Tilsæt lime. 

Kom smørret og olien i og blend med en stavblender. Smag til med salt og peber... 

Vend basilikumbladene i saucen lige inden servering. 

Kom de lune stegte asparges på et fad, og kom saucen udover. Drys den knasende panko over som det sidste... 

Billeder fra opskriften

2

Kommentarer

  • Carsten R.

    Ja tak !! :)

  • Susanne S.

    Mums ja tak - glæder mig.

  • Søren D.

    Lækkert... den vil jeg lave snart. Elsker asparges

    • Jesper Vollmer

      Glæd dig… overvejer at lave den til mine gæster på Folkemødet.

  • Dorte D.

    Lavede den i aftes. Smagte virkelig godt.

  • Preben S.

    Rigtig lækkert.
    Men, jeg har det svært med, at der i opskrifter f.eks. står 1 håndfuld panko.
    En af mine gode venner, der er tømrer, har en næsten dobbelt så stor hånd som mig.😁
    Mit ønske er mere præcise mængde oplysninger.

    • Jesper Vollmer

      Du kan se mig stege panko af i filmen. Jeg hælder min “håndfuld” på, som jeg har vurderet, skal bruges til den mængde asparges.
      Som jeg også nævner, så lav rigeligt , så du har lidt knas til salater og lign. senere.
      Men præcist med noget som sprød panko er det ikke vigtigt, om det er 5-6 eller 9 spsk.
      Derfor bruger jeg udtryk som håndfuld, da det ikke er væsentligt, om du rammer den lige på grammet.
      Håber det giver mening.
      Jesper

  • Pia K.

    Hej Jesper
    Hvilken slags kød vil du servere sammen med. Kh. pia

    • Jesper Vollmer

      Den her ville være perfekt til fisk, men lyst kød som kylling eller gris går også.

  • Hanne B.

    Denne opskrift må prøves😋😋🥂

Skriv en kommentar

Du skal være medlem for at kunne skrive kommentarer.