Ingredienser
3-4 asparges pr. pers.
Sauce gribiche
2 stk. æg
1 tsk. dijonsennep
1 nip salt og lidt peber
0,50 stk. citron, saften
2 dl. neutral olie
1 stk. skalotteløg
2 spsk. kapers
8 stk. cornichoner
0,50 bdt. purløg
0,50 bdt. kørvel
Fremgangsmåde
Skræl de hvide asparges, og skær den træede ende af. Hold dem klar til senere.
Gribiche:
Kog æggene i 7 min. (8 hvis de er store)
Pil og del dem, og skrab æggeblommerne ud i en skål.
Pisk sennep, salt og citronsaft i æggeblommerne, til det tykner let.
Pisk nu den grønne olie i i en tynd stråle. Juster konsistensen undervejs med ganske lidt koldt vand, hvis den bliver for tyk for hurtigt. Du vil gerne bruge al olien. (Grøn olie laver du ved at blende urter med 60° varm olie i 5 min. og sigte det)
Vend kapers og hakkede cornichoner i sammen med de hakkede krydderurter.
Smag til med salt og peber.
Steg aspargesene på panden i olien, til de er flotte og gyldne.
Anret den cremede Gribiche ovenpå aspargesene.