Asiatiske kødboller

Tilberedningstid 30-60 minutter

Ingredienser

4 personer
  • Agurkesalaten

  • 2 stk. agurker

  • 2 spsk. salt

  • 3 spsk. æbleeddike eller riseddike

  • 3 spsk. soya

  • 3 spsk. sukker

  • 2 fed hvidløg

  • 1 spsk. hakket chili

  • 1 spsk. sesamfrø

  • Kødbollerne

  • 800 gram hakket svinekød

  • 2 stk. forårsløg

  • 2 fed hvidløg

  • 2 spsk. soya

  • 2 tsk. salt

  • 1 spsk. revet ingefær

  • 1 spsk. mel

  • 1 stk. æg

  • Saucen

  • 2 dl. soya

  • 2 dl. sukker

  • 1 spsk. hakket ingefær

  • 1 tsk. hakket chili

  • 1 stk. lime, skal og saft

  • 1 spsk. Maizena

  • Fråds med korianderen...

Fremgangsmåde

Agurkerne:

Kom agurkerne en ad gangen i en plastikpose, for at undgå for meget griseri. Slå på dem, til de knuses og knækker. Det åbner for mange flere små ukurante kanter, der kan suge en masse dejlig smag. 

Skær agurkerne i grove stykker, og drys dem med saltet, og hæld dem over i en sigte, der lader væsken løbe fra. Efter 10 min. skyller du agurkerne, og kommer resten af ingredienserne ind over dem, og rører godt rundt. Vend gerne i dem en gang imellem. 

Kødbollerne:

Til kødbollerne, samler du farsen med soya, salt, snittede forårsløg, revet hvidløg, revet ingefær. Rør det godt sejt, og tilsæt ægget og melet, og rør godt rundt. 

Form 16 små kugler, og steg dem af på panden i olie. Sørg for, at de er flot stegt på alle sider. 

Saucen:

Saucen samler du i en lille kasserolle med alle ingredienserne. Kog det op, og juster gerne med enten mere Maizena eller vand for at justere konsistensen. Du vil gerne have den klistret men ikke alt for tyk. 

Sigt fedtstoffet fra panden med kødbollerne, og kom dem tilbage på panden sammen med saucen, der lige koges op, så den glaserer kødbollerne flot. 

Server de meget saftige kødboller med den skarpe og friske agurkesalat.  

Giv den gas med korianderen, hvis du er til det...

Billeder fra opskriften

10

Kommentarer

  • Birte H.

    Bare sådan helt general, er der en grund til at du altid varmer panden op inden du putter olie på?

    • Jesper Vollmer

      Det er bare godt kokkeskik. Så står olien ikke og varmer langsomt op, men er klar med det samme, når panden er klar.
      Det har jeg bare altid lært...
      Jesper

  • Martin M.

    Den blev lige prøvet her til aften, og til stor begejstring fra både kone og børn. Især "glazen" og kødbollerne med forårsløg var et hit, da det smagte en smule anderledes end de kødboller vi normalt er vant til. Tidlig release af opskrifter passer os så fint :)

  • Helle H.

    Da jeg ikke kan tåle agurker, vil jeg høre, om du har et andet forslag som tilbehør end de knuste agurker?

    • Jesper Vollmer

      En skøn thai-salat med en masse sprøde ting vil være et hit.
      Se evt. thaisalaten herinde...
      Jesper

    • Helle H.

      Tak for svar. Det skal prøves.

  • Winnie P.

    Super dejlig og nem opskrift.

  • Maya H.

    Nøj den skal jeg prøve at lave i morgen 😍😍 elsker udlansk mad.

  • Stine v.

    Smagte vildt godt! Vi brugte hakket kylling i stedet for gris, hvilket fungerede fint i den krydrede fars. Bliver til gæstemad denne weekend med en ekstra thai-salat til

  • Anni W.

    Kan man lave det et par timer i forvejen og så bare varme det op

  • Susanne K.

    Kan man forberede og varme op? Bh Susanne

    • Jesper Vollmer

      Ja det kan du sagtens…
      Jesper

  • Pedersen K.

    Saucen er lidt for sød efter min mening, næste gang vil jeg halvere sukkermængden.
    Vh. Karin.

  • Preben S.

    I opskriften sår der sukker.
    I videoen ligner det rørsukker

    • Jesper Vollmer

      Du har ret Preben jeg bruger rørsukker, men nogengange bruger jeg alm. sukker. Det er ikke det store til forskel, da soyaen er så kraftig.
      Jesper

Skriv en kommentar

Du skal være medlem for at kunne skrive kommentarer.