Ananas tarte tatin

Tilberedningstid 30-60 minutter

Ingredienser

4 personer
  • Ananas tarte tatin

  • 1 lille ananas

  • 100 gram rørsukker

  • 100 gram smør

  • 1 plade butterdej

  • Evt. lidt creme fraiche eller vaniljeis

Fremgangsmåde

Det kan næsten ikke være nemmere... 

Skræl din ananas, så der ikke er mere tilbage af de små brune nister. Skær 4 skiver på ca. 1,5 - 2 cm. Stik eller skær den hårde del ud af midten. 

I 4 ovnfaste skåle kommer du lidt smør på siderne og en skive ananas ned i hver. 

Ovenpå fordeler du lige dele smør og sukker. 

Skær butterdejen i 4 kvadrater, og læg dem ned oven i. Fold forsigtigt hjørnerne lidt rustikt ind i skålen. Det behøver ikke være pænt. 

Bag dem i ovne ved 190° varmluft i ca. 25 - 30 min. Dejen skal være sprød og lækker. 

Tag dem ud, og vær sikker på, de ikke er brændt fast på skålen. Sæt dem på en grydelap, læg en lille tallerken ovenpå, og vend det om i et snuptag. Pas på den varme karamel. 

Server med en lille klat creme fraiche eller vaniljeis.  

Billeder fra opskriften

2

Kommentarer

  • Joan S.

    Øh.....er det ikke en genudsendelse???
    Er lidt ked af alle de kageopskrifter :-(

    • Jesper Vollmer

      Hej Joan
      Nej det er bestemt ikke en genudsendelse.
      Jeg gør mig umage for at efterleve medlemmernes ønsker, og den her var en af dem.
      Jeg lytter også til dit her om færre bageopskrifter.
      Jesper

  • Connie M.

    Dejligt nemt ..ser fine ud !

  • Lisbeth E.

    Jeg prøver dem lige 😊 elsker dessertopskrifter 👍

Skriv en kommentar

Du skal være medlem for at kunne skrive kommentarer.