Det her er en gratis smagsprøve på Klub Vollmer. Som medlem får du en ny opskrift hver uge. Bliv medlem

Yakitori

4
  • brødene
  • 4 dl. hvedemel
  • 1 tsk. salt
  • 1 passende mængde vand lidt ad gangen
  • sticks
  • 500 gram hakket oksekød
  • 1 spsk. salt og lidt peber
  • 1 tsk. piment d´espalette
  • 4 spsk. rød pesto
  • 3 spsk. havregryn
  • 1 håndfuld revet parmesan
  • kyllingen
  • 12 stk. kyllinge bifilet
  • 2 spsk. olie
  • 1 spsk. salt og lidt peber
  • soyaglace
  • 1 dl. soya
  • 1 dl. sukker
  • grillede grøntsager
  • 1 passende mængde hvide asparges, grønne asparges, spidskål, pak choy
  • syltede grøntsager
  • 3 dl. vand
  • 3 dl. eddike
  • 3 dl. sukker
  • 1 passende mængde gulerødder, radiser, grønne bønner etc.

Yakitori grillen er lidt speciel, ved at man kommer meget tæt på kullene med risten. Dvs. det er meget hård varme, og ikke langtidsgrillning. Kullene jeg bruger her, er komprimeret kokosbriketter lavet specielt til denne type grill. Tjek det hele på yeschef.dk Man kan sagtens grille tæt på kullene, hvis man er lidt kreativ med sin alm. grill derhjemme. 

Brødene: 

Bland mel, salt og vand til en fast dej, der kan rulles ud med en kagerulle, og grille dem på grillen, mens du vender dem jævnligt, så de ikke brænder. Men pas på, for det går stærkt. 

Til dine sticks:

Blander du oksekødet med pesto, salt, peber, piment, havregryn og parmesan, og ælt det sammen til en fast fars, der kan rulles til små "pølser", der passer til små træspyd. Du kan sagtens lave dem uden pinden i midten, men det gør det nemmere. Grill dem hele vejen rundt, og sørg for, de ikke bliver for tørre. De passer lige ind i dine fladbrød, toppet med lidt syltede grøntsager (se ingredienslisten) og en creme fraichedressing med lidt salt, peber og evt. ketchup og hvad du ellers kan lide. 

 

Kyllingespydene griller du, og pensler med lidt af din soyaglaze (soya og sukker kogt op og kølet ned) 

 

Alle dine grøntsager gør du klar til at grille, dvs. skræl de hvide asparges, del din kål osv. Gnid det i lidt olie, og grill det hårdt og kort. 

 

Alt skal bare ind på bordet, så alle kan tage for sig. 

Bliv en del af Klub Vollmer

...om to minutter kan du være i gang med at lære en
lækker ret, som du kan forkæle din familie med allerede i aften.
Du har valgt følgende: Månedligt medlemskab. Første måned er gratis 49,- pr måned herefter.
Du har valgt følgende: Årligt medlemskab. To måneder gratis. 490,- pr år.

Opsig når du vil, til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Medlemskabet med første måned gratis gælder kun, hvis du ikke tidligere har været medlem af Klub Vollmer.

Kreditkort ikoner

10 kommentarer

  • Christina G. 23. juli 2020 kl. 17:13
    Hej Jesper
    Hvilken dressing er det du har lavet til din yakitori?
    Mvh Christina
  • Jesper Vollmer 24. juli 2020 kl. 10:00
    Hej Christina

    Jeg skrev i opskriften, at jeg havde lavet en dressing på creme fraiche, salt og peber og lidt ketchup. Kom vist også lidt chilisauce i ☺️

    Jesper
  • Jane H. 24. juli 2020 kl. 14:58
    Lyder så lækkert. Glæde mig til at lave og spise maden.Nam 😊
  • Sanne k. 2. august 2020 kl. 19:55
    Hej vi har gas grill der kan vi vel også lave den med oksekødet ?
  • Jesper Vollmer 3. august 2020 kl. 12:31
    Hej sanne

    Ja det kan I sagtens. Det er jo også en direkte grillning, og derfor er det perfekt til oksekødet.

    Jesper
  • Birgitte H. 12. august 2020 kl. 15:09
    Hej Jesper

    Gør du noget ved grøntsagerne, inden du putter dem i syltelagen ?
    Blancherer ?
    Og hvor længe ligger de der, inden du bruger af dem ?

    Dbh Birgitte
  • Jesper Vollmer 13. august 2020 kl. 10:53
    Hej Birgitte

    Nej de er bare skyllet, og så har jeg skåret dem meget tyndt ud på mit Mandolinjern. Når den varme lage kommer over, bliver de let tilberedte.

    Giver det mening?

    Jesper
  • Birgitte H. 13. august 2020 kl. 11:45
    Hej Jesper

    Ja tak 👌🏻
    Tænkte nok det var svaret, så jeg lavede det igår 👍🏻😋

    Kh Birgitte
  • Niels V. 12. juni 2021 kl. 08:58
    Fik en Yakitori grill i fødselsdagsgave. Opskriften er super sjov, særligt kødrullerne er gode og spicy. Det tager dog nogen tid, da grillen er den lille model. Go bedring.
  • Jesper Vollmer 14. juni 2021 kl. 12:07
    Hej Niels

    Men det er faktisk noget af det, jeg godt kan li´ ved den grill. Nemlig det at man står og hygger sig ved den fremfor en kæmpe gasgrill med plads til det hele.
    Så kommer maden, når den er helt perfekt lidt ad gangen...

Skriv kommentar

Du skal være medlem for at kunne skrive kommentarer.