Svampelasagne

Tilberedningstid 30-60 minutter

Ingredienser

4 personer
  • Fyldet

  • 1 kg. svampe (hvad du bedst kan lide)

  • 1 stk. skalotteløg

  • 3 fed hvidløg

  • 1 håndfuld persille

  • 500 gram spinat

  • 1 stk. skalotteløg

  • 1 tsk. hvidløgsolie (revet hvidløg i olivenolie)

  • 2 spsk. smør

  • 8 stk. lasagneplader

  • Mornaysauce

  • 50 gram smør

  • 50 gram hvedemel

  • 7,50 dl. mælk (måske 1 liter)

  • 100 gram Comté eller Gruyere ost

  • 1 tsk. revet muskat

  • Gremolata

  • 1 håndfuld persille, hakket

  • 0,50 stk. citron, skallen

  • 1 tsk. revet hvidløg

  • 1 håndfuld panko

  • 2 spsk. olivenolie

Fremgangsmåde

Fyldet:
- Ordn svampene ved at børste dem fri for urenheder, og bræk/skær dem i grove brud. 
- Steg dem hårdt af i 50/50 olie og smør sammen med løget og smag til med hvidløgsolien sammen med salt, peber og persille. 

Spinaten: 
- Sautér spinaten af i en gryde i smør, og smag til med salt, peber og hvidløgsolien. 
- Dræn det i en sigte. 

Mornaysauce: 
- Smelt smør, og bag det sammen med melet i en gryde. 
- Pisk mælken ved ad to omgange, og juster konsistensen, som du kan lide den bedst. 
- I med osten, og lad den smelte ud i. Smag til med salt, peber og muskat. 

Gremolata:
- Hak persille og hvidløg. Riv citronskallen, og saml det hele med panko og 1-2 spsk. olivenolie. 

Samlingen: 
- Læg nu svampe, spinat og sauce i lag mellem pastapladerne, som jeg gør i filmen. 
- Afslut med sauce og gremolata, der drysses generøst ud over toppen. 
- Bag ved 200° i ca. 20-30 min. 

Billeder fra opskriften

5

Kommentarer

  • Kirsten u.

    Min mand kan ikke tåle frisk persille,men godt tørret. Kan det bruges? Eller anden krydderurter vil du anbefale. Pfh tak hilsen kirsten

    • Jesper Vollmer

      Du kan sagtens erstatte det med andre krydderurter som kørvel, estragon, merian, purløg, basilikum etc.
      Jesper

  • Ulla D.

    Hvordan kan det være at der kører en engelsk tekst i bunden af videoen🤔🤔

    • Jesper Vollmer

      Du er kommet til at trykke på de tre prikker nede i hjørnet. Der slår du dem også fra igen… ☺️

  • Mona R.

    Hej. :-)
    - Hvordan er det nu lige med genopvarmning af retter der indeholder persille, spinat og mælk?
    - Må man gøre det, eller skal retten spise samme dag, som den er lavet?
    - Hvis man godt må genopvarme retten, hvordan gør man så, hvis man vil fryse retten ned, er det bedst at gøre før eller efter, at den er bagt?
    Venlig hilsen, Mona R.

  • Mona R.

    Hov - Tilføjelse:
    - Hvis man godt må nedkøle rester af retten, må man så spise dem kolde fra køleskabet/fryseren, - eller skal man opvarme/gennemvarme resterne, før man spiser dem?
    Venlig hilsen, Mona R.

    • Jesper Vollmer

      Hvis man varmer noget op med evt. jordbakterier til 75 grader, sker der ingenting.
      Hvis du har en lunken ret, som du kommer beskidt persille i, kan bakterierne udvikle sig.
      Men varm det godt igennem til over de 75, og faren er væk.
      Herefter kan du gøre med den, hvad du vil. Fryse, spise den kold etc.
      Jesper

  • Tanja L.

    Jeg har nogle fiskefileter i fryseren jeg skal have spist. Kunne jeg ikke lægge et lag fisk ind i denne lasagne - umiddelbart tror jeg godt det kunne klæde retten? Nogle fif i så fald - noget jeg skal være opmærksom på?

    • Mia J.

      Tanja…Jeg lavede denne ret med laks skåret i mundrette stykker i flere lag. Den blev meget fyldig, men smagte himmelsk 😍

  • Birgit A.

    Er det muligt at samle retten for at sætte den i ovnen nogle timer senere ?

    • Jesper Vollmer

      Ja ja... sagtens !
      Jesper

  • Lise l.

    Hej
    Jeg har lige lavet din svampelagsagne, virkelig god, hvad er det for nogle plader/dej du bruger??, jeg kan se på din video at det ikke er de almindelige lagsagneplader, det du bruger ser meget mere lækkert ud.
    Hilsen Lise

  • Bo N.

    Hej Jesper det ser ud som om det er en ler gryde du bruger,jeg troede at den ville sprænge når den kommer i en forvarmet ovn ? Men retten ser godt nok lækker ud 😊👍Hilsen Bo

Skriv en kommentar

Du skal være medlem for at kunne skrive kommentarer.