Det her er en gratis smagsprøve på Klub Vollmer. Som medlem får du en ny opskrift hver uge. Bliv medlem

Scones og lemon curd

4
  • lemon curd
  • 6 stk. æg
  • 6 stk. citroner
  • 180 gram flormelis
  • 20 gram smør
  • scones 14 stk.
  • 560 gram hvedemel
  • 85 gram sukker
  • 25 gram bagepulver
  • 5 gram salt
  • 200 gram smør
  • 4 dl. kærnemælk
  • 1 stk. æg
  • Flødeskum
  • 2 dl. piskefløde

Lemon curd: 

Riv skallen af 4 af citronerne. Pres saften af alle 6. Sigt saften op i en kasserolle, og slå æggene op i. I med flormelis også, og pisk det godt sammen med et piskeris. Sæt gryden på komfuret på 6 ud af 10 på varmen., og kom en dejskraber i kasserollen. Varm det op, mens du skraber bunden fri hele tiden. Du bliver ved i ca. 5-7 min. til det tykner lidt. Pisk evt. klumper ud, men stop gerne før det klumper. Pisk nu smørret i, til det er opløst. Kom lemon curden på et eller flere glas. Sæt det i køleskabet. 

Scones: 

Mel, sukker. bagepulver, salt og smør køres sammen til en crumble. Har du ikke en røremaskine, bruger du bare fingrene. 

I med kærnemælken og rør det hurtigt sammen. Saml dejen på en meldrysset bord. Rul dejen ud med en kagerulle i ca. 1,5 cm. tykkelse. 

Nu kan du stikke dem ud i 14 stykker, eller du kan skære dem firkantede, som jeg gør her. 

Pensl dem allesammen med et sammenpisket æg med ganske lidt vand i. 

Bag dem ved 230° varmluft i 10 min. 

Bliv en del af Klub Vollmer

...om to minutter kan du være i gang med at lære en
lækker ret, som du kan forkæle din familie med allerede i aften.
Du har valgt følgende: Månedligt medlemskab. Første måned er gratis 49,- pr måned herefter.
Du har valgt følgende: Årligt medlemskab. To måneder gratis. 490,- pr år.

Opsig når du vil, til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Medlemskabet med første måned gratis gælder kun, hvis du ikke tidligere har været medlem af Klub Vollmer.

Kreditkort ikoner

39 kommentarer

  • Ann-Mari S. 31. marts 2021 kl. 22:39
    Uha ser de bare lækre ud. Skal da helt sikkert prøves også lemon curden mums🐣🐥🐤♥️
  • Line B. 1. april 2021 kl. 00:41
    Er det de samme som man køber ved bageren, hvor der er chokolade stykker i ?
    Og kan man komme det i
  • Jesper Vollmer 1. april 2021 kl. 09:00
    Hej Line

    Ja du kan sagtens komme chokoladestykker i. Brug nogle mørke knapper eller grove stykker. Du kan komme lidt eller meget i. Bageteknisk gør det ikke den store forskel.

    Jesper
  • Kirsten J. 1. april 2021 kl. 07:02
    Jeg bor i Sverige 🇸🇪 Og det er svært at finde kærnemælk, kan jeg bruge noget andet ?
  • Jesper Vollmer 1. april 2021 kl. 09:01
    Hej Kirsten

    Jeg savnede selv kærnemælk, de 16 år jeg boede i Sverige. Mange af deres fil produkter eller en yoghurt naturel evt. tyndet op med lidt mælk, ville jeg bruge i stedet.

    Jesper
  • Maja S. 1. april 2021 kl. 09:30
    🙈 hvor kommer de 20 gr. smør ind i billedet? 🙈
  • Kirsten J. 1. april 2021 kl. 15:12
    Tak jag prøver med filmjölk !
    god påske 🐣 hilser Kirsten
  • Jesper Vollmer 2. april 2021 kl. 08:48
    Hej Maja

    Jeg glemte vist lige at skrive dem med ind ☺️

    Har du set filmen til opskriften ?😉

    Jesper
  • Maja S. 1. april 2021 kl. 09:45
    ups så efterfølgende videoen så alt er klart - sorry - Maja
  • Jesper Vollmer 2. april 2021 kl. 08:49
    Hov... så kom jeg ned til din anden besked 😜

    Alt er godt...
  • Rikke S. 1. april 2021 kl. 10:37
    Ser SÅ gode ud😊 skal straks prøves! 🐥
    Hvis man er salmonella forsigtig, er æggene så varmet nok op i lemoncurd?
  • Jesper Vollmer 3. april 2021 kl. 12:35
    Hej Rikke

    Ja salmonella dør ved 75° og legeringen bringer det op til 84°.

    Findes der overhovedet salmonella mere i Danmark? https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Æg.aspx

    Jesper
  • Connie M. 1. april 2021 kl. 17:02
    Hej Jesper
    Mange gode tips ...det dejligt - vi suger til os :-)
  • Britt E. 1. april 2021 kl. 17:03
    Hej Jesper

    Jeg har lige lavet lemoncurd sammen med dig - UHMMM ! - da du hælder flormelis i gryden, siger du 180 g flormelis.
    I opskriften har du skrevet 150 g flormelis - det er ikke sikkert, at det har den store betydning, men hvad skal det mon være ??
    God påske 🌞🐣🐰
    Britt, Præstø
  • Jesper Vollmer 2. april 2021 kl. 08:50
    Hej Britt

    Godt fundet...

    Jeg retter det lige til i opskriften.

    Tak for tippet. Det ER 180

    Jesper
  • Dorte S. 2. april 2021 kl. 12:35
    Jeg elsker at spise scones, når jeg er i London, ikke så meget med lemon curd, men med clottet cream.
    Har du en opskrift på det?
  • Githa P. 2. april 2021 kl. 17:37
    Ja de scones mislykkedes jo totalt. Hævede slet ikke op .. øv øv
  • Jesper Vollmer 2. april 2021 kl. 17:59
    Du må have gjort et eller andet galt. Mine virker HVER gang.

    Huskede du alle 25 gram bagepulver ?

    Jesper
  • Githa P. 3. april 2021 kl. 17:27
    Jo .. har kommet bageplv. I .
    Men jeg må prøve igen.. det SKAL lykkedes 😊
  • Louise R. 5. april 2021 kl. 23:54
    Hej Jesper :)
    De ser meget lækre ud, det skal helt sikkert afprøves.
    Jeg plejer at få scones med clotted cream og syltetøj, har du en god opskrift på clotted cream?
  • Jesper Vollmer 12. april 2021 kl. 09:26
    Næ faktisk ikke... du må på det der internet 😜

    Jesper
  • Dan P. 7. april 2021 kl. 17:27
    Hej Jesper.

    Lige en opdatering, man behøver åbenbart ikke at lave knækbrød og Nutella, for at score max. Dine "Scones med Citronnutella" klare det alene. ;o)
    De er vild gode. Takker!!!
  • Jesper Vollmer 12. april 2021 kl. 09:27
    Badass... ☺️

    Så ved jeg det !

    Jesper
  • Reni K. 19. april 2021 kl. 20:04
    Lækker digitalvægt gadget. Kan du løfte sløret for mærket? Jeg har endnu ikke fundet en vægt jeg er fuldt tilfreds med.
    Ellers dejlig opskrift på både scones og lemoncurd.
  • Jesper Vollmer 21. april 2021 kl. 12:20
    Hej Reni

    Den er fra Yeschef, og fungerer super...

    https://www.yeschef.dk/products/caso-kokkenvaegt-f15?_pos=5&_sid=c3bb6af63&_ss=r

    Også en rigtig fin pris, synes jeg.

    Jesper
  • Eva C. 29. april 2021 kl. 16:49
    Hvor finder jeg videoerne?
  • Eva C. 29. april 2021 kl. 16:51
    Jeg fandt det, havde ikke set, det var i starten af siden.
  • Eva C. 3. maj 2021 kl. 18:48
    Hvor længe kan lemon curd holde sig i køleskabet?
  • Jesper Vollmer 27. maj 2021 kl. 11:47
    Det er jo helt øko, så det er ikke suuuuper længe. Men 3-4 dage kan det sagtens holde sig.
  • Eva C. 27. maj 2021 kl. 16:21
    Øv, det er en skam, for det er jo en god portion og vi er kun 2 personer, så har måtte kassere en del. Laver 1/2 portion næste gang.
    Dine scones er himmelsk, de skal laves igen.
  • Christina G. 2. juni 2021 kl. 18:12
    Jesper - du skriver i dit svar til Eva at Lemon Curd kan holde sig 3-4 dage...
    I videoen siger du at den kan holde i flere uger? Er det kun mig der ikke helt forstår det?
    Smager i øvrigt super dejligt, tak for endnu en skøn opskrift👌🏼
  • Christina G. 2. juni 2021 kl. 18:12
    Jesper - du skriver i dit svar til Eva at Lemon Curd kan holde sig 3-4 dage...
    I videoen siger du at den kan holde i flere uger? Er det kun mig der ikke helt forstår det?
    Smager i øvrigt super dejligt, tak for endnu en skøn opskrift👌🏼
  • Jesper Vollmer 5. juni 2021 kl. 14:28
    Hej Christina,

    Det er korrekt... hvis du skolder et patentglas, hælder lemon curd i og lukker det med det samme, kan det holde sig i 3-4 uger. Så snart du åbner glasset, kan det holde sig 3-4 dage 😁
  • Christina G. 6. juni 2021 kl. 07:21
    Det giver mening - tak 😊
  • Hannah H. 15. maj 2021 kl. 13:09
    Hej Jesper. Så er der lavet scones! Mine hævede dog ikke helt så flot som dine, men smagen...mums 👍
  • Lise l. 11. juli 2021 kl. 13:26
    Hej Jesper
    Ved selvfølgelig godt dine lækre scones er bedst nybagte, men kan de fryses og varmes op igen.
  • Jesper Vollmer 11. juli 2021 kl. 16:50
    Hej Lise,

    De kan godt fryses ned og varmes op igen 😉
  • Lise l. 11. juli 2021 kl. 16:59
    😄
  • Finn L. 11. august 2021 kl. 16:20
    Hej Jesper. Lavede lige lemon curd. Mums, hvor blev den god. 😃. Tak for god opskrift. Må bage scones en anden dag. Kh Finn.

Skriv kommentar

Du skal være medlem for at kunne skrive kommentarer.