Påskelammet

Tilberedningstid 1-2 timer

Ingredienser

4 personer
  • Køllen

  • 1 stk. lammekølle på ca. 2 kg.

  • 4 stilke rosmarin

  • 10 fed hvidløg

  • Kartoflerne

  • 1 kg. kartofler

  • 1 spsk. salt

  • 3 stilke rosmarin

  • 2 fed hvidløg

  • 1 stk. citron, skallen

  • 1 dl. olivenolie

  • Saucen

  • 1 glas rødvin

  • 1 spsk. mel

  • 1 spsk. mørk marmelade

  • 1 liter kraftig bouillon

  • 1 godt drys persille

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 200° varmluft. 

Sæt kartoflerne over og koge i 10 min. i saltet vand. 

Imens de koger, kan du gøre lammet klar til ovnen. 

Hak den første mængde rosmarin, hvidløg og citronskal sammen og dæk med olien.

Det gør du ved at snitte lidt tern på begge sider af den, og stikke enkelte huller med en lille urtekniv hvor du kan stikke resten af hvidløg og rosmarin ned. Gnid hele køllen ind i lidt af olien med urterne i sammen med lidt flagesalt og peber.  

Kartoflerne sigtes fra vandet, og kastes lidt rundt i sigten, så de flosser lidt. Vend resten af urteolien udover kartoflerne, og fordel dem på en bageplade eller et ovnfastfad.

Læg kartoflerne i ovnen under en rist, hvorpå du lægger lammekøllen, så al den saft der drypper ned fra lammet, lander på kartoflerne. Ryst gerne lidt rundt i dem en gang imellem. 

Lammet steges i 25 min. pr. kg. Dvs. hvis køllen vejer 3 kg. skal den steges i 1 time og 15 min. Min vejede 2 kg. dvs. jeg giver den 50 min. 

Husk at når man steger stege som denne, ved 200°, bliver den rød inde ved benet, og vil være mere stegt ude i kanten. Så er der også lidt for enhver smag. 

Når kødet og kartoflerne bliver taget ud af ovnen, samler du saucen, imens køllen trækker i ca. 20 min. 

Løft kartoflerne op af fadet, og hæld rødvinen ned i det varme fad. Skrab alle de dejlige stegesmage ud af fadet, og hæld det ned i en gryde. Kog det ind til næsten ingenting, og kom melet i, sammen med marmeladen, og rør det sammen til en slags "smørbolle". I med bouillonen og kog det op og smag til med salt og peber. 

Anret enten hele køllen ved bordet som her, eller skær den for ude i køkkenet, og anret skiverne på et fad med kartofler og sauce. Drys lidt persille ud over som det grønne drys. 

Billeder fra opskriften

IMG 2405

Køkkenredskaber fra opskriften

Husk at alle medlemmer får 10% rabat i shoppen.

Kommentarer

  • Anette T.

    Det ser lækkert ud, vil prøve den på lørdag.
    Jeg kunne dog godt have tænkt mig, at se en udskæring af den færdige kølle, min ligner en katastrofe på kryds og tværs
    Jeg synes du laver lækker og overskuelig mad, glæder mig til fremover.
    Hilsen Anette

  • Jesper Vollmer

    Hej Anette
    Sad lige med computeren åben. Derfor det hurtige svar.
    Du har ret, den kan godt være, jeg skulle have vist det med.
    Men du kan næsten ikke gøre noget forkert. Du kan evt. skære helt ind til benet i første snit, så du får en kæmpe luns af med det samme, som du så kan lægge ned, og skære i pæne skiver. Du kan også skære skiver direkte, så får du bare de mere stegte skiver yderst, og de mere røde inde i midten.
    Prinsen ville gerne ha´ jeg skar den ud som en blyant, altså hvor jeg holdt den stående i knoglen, og så skar den fra midten og ned, netop som en blyant. DET var bøvlet... ;)
    Men det nemmeste er altså at skære helt ind til at starte med...
    Giver det mening?
    Jesper

  • Jens B.

    Hej Jesper.
    Dejligt med opskriften samt videoen!
    Jeg lavede påskelammet i går (super).
    Kartoflerne blev knap så sprøde, som jeg havde regnet med!
    Normal er det ikke mig der laver mad,men jeg blev inspireret af dig!
    Ønskes: Udskæring af køllen.
    God Påske
    Jens Bjarne

  • Anette T.

    Hej Jesper
    Tak for hurtigt svar og ja det gir mening, øvelse gør mester.
    Jeg har også prøvet blyantsteknikken, blev knapt så godt 🤭
    God påske
    Anette

  • Bente H.

    Det ser lækkert og nemt ud. Har du nogen forslag til grønt tilbehør?

  • Gerda J.

    Det var super lækkert, en salat ?
    XXXXX

    • Jesper Vollmer

      Hej Gerda
      Du skulle næsten prøve at trykke på SALAT under kategorierne 😜
      Jesper

    • Jesper Vollmer

      haha Gerda... Jeg ser lige, at det var et ubesvaret spørgsmål fra SIDSTE ÅR... Flot Jesper 😜

  • Christiane L.

    Hej Jesper
    Kan opskriften overføres til grill med rottisserie og så med en bakke med kartofler under?
    Vil evt prøve det i eftermiddag.
    Hilsen Christiane

  • Jesper Vollmer

    Hej Christiane
    Jeg er selv tosset med rottisserie. Har lavet masser af kyllinger såd’n men også porcetta.
    Det kan du sagtens gøre med lammet også.
    Her er der jo bare lidt flere faktorer. Varmen i grillen og afstanden til kullene etc.
    Men det lyder som om, I har lidt erfaring her også.
    Jeg havde en stor åben grill på Fredensborg Slot dengang, og der brugte jeg tit rottisserie. Der brugte jeg også 30 min. / kg. som nøgletal.
    Du får den skønneste overflade.
    Olien fra opskriften her kan du så pensle med en gang imellem, mens den snurrer på spydet.
    Go’ påske...
    Jesper

  • Thomas J.

    På video bruger du 10+ minutter på saucen, hvordan kan kartofler og kød være varme når du lader det ligge på skærebræt/tallerken?

    • Jesper Vollmer

      Hej Thomas
      Kød skal altid trække, inden du skærer i det. Hvis du skærer direkte, vil saften pible ud.
      Kartoflerne kan du sagtens give et hårdt skud i ovnen lige inden serveringen. Så er alt brandvarmt, når saucen er klar...
      Håber det giver mening ;)
      Jesper

  • Jette V.

    Hej Jesper
    Denne skal absolut prøves i år.
    Mørk marmelade ?
    Hvad kan det være ?
    Hilsen
    Jette

    • Jesper Vollmer

      Det kan være skovbær, solbær eller brombær... Altså noget i den stil !
      Jesper

  • Anne H.

    Er det 200 grader varmluft du steger med varmluft ?

    • Jesper Vollmer

      Hej Anne
      Ja det er varmluft.
      Det retter jeg lige til i opskriften.
      Jesper

  • Jytte S.

    jeg mangler forslag til tilbehør, f.eks. en god salat der passer perfekt til lam. ??

    • Jesper Vollmer

      Hej Jytte
      Prøv at trykke på "SALAT" under fanen "KATEGORIER" i toppen af opskrifterne. Så kommer der alle retter med salater frem fra klubben. Håber det kan inspirere lidt...
      Jesper

  • Brian T.

    Som altid en god opskrift og vejledning :-) Men én stor fejl; vi ville gerne se dig skære kødet op, så vi kan se det færdige resultat. Ser mange dårlige YouTube videoer, hvor de ikke skærer kød eller bøffer over til sidst, nok fordi resultatet er dårligt ... men det er jo ikke dit problem, vel :-D :-D

    • Jesper Vollmer

      Hej Brian
      Stoler du ikke på min stegning? 😜
      Men du har lidt ret, jeg kunne godt have trancheret det for jer. Det husker jeg til næste gang, der kommer stege på bordet...
      Jesper

  • Helle R.

    Steger du lammekøllen på varmluft eller almindelig ovn? 😀

    • Jesper Vollmer

      Hej Helle
      Varmluft !
      Jesper

    • Helle R.

      Tak 😀👍🏻

  • Jørgen R.

    Længe siden, at du lagde denne opskrift op, men jeg går først prøvet den nu. Det blev særdeles velsmagende👌

    • Jesper Vollmer

      Godt Jørgen...
      Jeg bliver så glad !
      Jesper

  • Lissi R.

    Påsken 2021 er godt nok godt og vel forbi, men det behøver vel heller ikke være påske - lam kan man spise på alle tider af året. Vi har i mange år spist grillet lammekølle juleaften 😊
    Jeg kunne ikke få lammekølle, men jeg kunne få lammebov, så opskriften er lavet med bov i stedet for kølle. Det smager altså også godt. Den er lidt mere fed, så saucen skulle lige skummes for det værste fedt, så var den helt ok.
    Tak for en dejlig opskrift. 😋

    • Jesper Vollmer

      Tak Lissi
      Det er så skønt, når I / du selv udvikler videre på opskrifterne herinde, og jeg kan mærke, at det virker for dig.
      Jeg bliver sådan lidt stolt !
      Jesper

  • Mette S.

    Kunne du ikke lave lam igen i år, og så vise den berømte udskæring som prinsen ønskede.
    Samtidig vise, hvordan du laver en god bouillon 🙏

  • Mette S.

    Hvis man vil langtidsstege ved 100 grader (2kg) hvor lang tid, skal det så have-dobbelt tid, i forhold til oprindelige opskrift?

    • Jesper Vollmer

      Hej Mette
      Jeg har haft brugt ca. 5-6 timer ved 120 grader. Det bliver dejligt og braiseret.
      Prøv det.
      Jesper

  • Anne M.

    Hej . Har lige lavet og spist den lækre lammekølle .
    Det eneste jeg ikke rigtigt fik til at fungere var sovsen . Den blev meget tynd . Men ellers var det rigtig lækkert . Og godt tip med at skære en luns af og skære i skiver . Det har jeg aldrig tænkt på , selvom jeg har lavet lammekølle i flere år . God weekend og hilsen fra Aalborg . Anne Marie

    • Jesper Vollmer

      Hej Anne,
      Sovse kan også være skide irriterende, men det er bare at prøve igen! :D
      Rigtig glad for at du kunne lide retten, og kunne bruge tips og tricks ;)
      Jesper

  • Tom P.

    Uhm, det var godt! Det bliver ikke sidste gang. Soucen var så fantastisk og prikken over i'et. Tak for opskriften.

Skriv en kommentar

Du skal være medlem for at kunne skrive kommentarer.