Osso Buco

Tilberedningstid 2+ timer

Ingredienser

4 personer
  • Osso buco

  • 4 tykke skiver kalveskank

  • 0,50 stk. knoldselleri

  • 3 st. gulerødder

  • 2 stk. løg

  • 3 stængler bladselleri

  • 4 fed hvidløg

  • 2 dåser hakkede tomater

  • 1 liter bouillon

  • Risottoen

  • 200 gram Aborioris

  • 1 stk. skalotteløg

  • 1 knivspids safran

  • 1 glas hvidvin

  • 2 liter bouillon

  • 1 håndfuld parmesan, revet

  • Gremolata

  • 1 håndfuld persille

  • 1 stk. citron

  • 1 fed hvidløg

Fremgangsmåde

Så er der skank... 

Start med at brune skankene af i olie, så der kommer godt med farve på. 

Skræl og hak alle grøntsagerne i mindre tern, og brun dem af i samme gryde. Når alt er sautéret godt sammen, kommes der hakkede tomater og bouillon på, og smag nu godt til med salt og peber. Kom skankene godt ned mellem alle grøntsagerne, og dæk dem til med væden. Sæt låg på, og lad dem braisere i 1,5 - 2 timer. 

Imens laves risottoen. 

Hak løget fint og sautér både løg og ris af i olivenolien, til risene er let transparente. Kom safran og vin på, og lad det koge ind i risene. Spæd nu løbende med kogende bouillon, til det lige dækker risene. Hver gang det koger ind, spædes igen... Fortsæt til de er møre og smag til med parmesan og salt og peber. Sørg for at den er lækker cremet, og husk, den bliver ved med at suge væden, så hellere lidt for tynd end lidt for tyk. 

Hak persille, citronskal og hvidløg sammen og drys det ud over den møre osso buco. 

Billeder fra opskriften

Osso Buco2

Køkkenredskaber fra opskriften

Husk at alle medlemmer får 5-10% rabat i shoppen.

Kommentarer

  • Lone K.

    Er det en speciel Weber grill stegegryde du bruger ?
    Dejligt med video og de små fif, bla at skære i kanten for at kødet ikke krøller sammen 😊

    • Jesper Vollmer

      Hej Lone
      Ja gryden passer til en grill fra Weber, der hedder Summit. Den er dejlig fladbundet og samtidig har den høje kanter. Du kan få gryden flere steder. Prøv at google den...
      Jesper

  • Mona B.

    Jesper for pokker da osse, det smagte mega godt, jeg føler at vi har været en tur i paradis, sådan en gang lækre grønsager gør underværker, mums.
    Jeg plejer at lave osse buco kun med kødet, løg, gulerødder samt laurbær, brun sovs og kartoffelmos, - så denne ret var helt fantastisk og skal bestemt afprøves igen igen👍🤗

    • Jesper Vollmer

      Fantastisk Mona...
      Jeg blir´ så glad !
      Jesper

  • Søren S.

    Hej Jesper
    Lavede denne ret i weekenden - og Osso Buco'en blev også lavet over grillen. Det blev fantastisk.
    Men til Risotto'en som jeg lavede til 6 personer, så havde jeg mere end en 1 liter bouillion i overskud ud af de 3 liter der står der skal bruges. Risene var fint kogte med en lille smule bid i, men på ingen måde hårde. Er det en fejl i opskriften? Syntes også det lød lidt vildt at de skulle suge 10 gange deres egen vægt.
    Mvh
    Søren

  • Anne H.

    Kære Jesper.
    Jeg har planer om, at lave osso bucco efter din opskrift.
    Jeg er kommet i besiddelse af noget kød fra krondyr, som jo ikke er så stort.
    Hvor længe vil du anbefale, at det skal stege?
    På forhånd tak.
    Anne

    • Jesper Vollmer

      Hej Anne,
      Det kommer an på hvilket kød på krondyret det er. Og det kan være en helt masse forskelligt: Skank skal have samme tid som osso bucco opskriften. Ureelt kød med sener og fedt skal braisere i et par timer, og så fungerer det fint. Det er svært at lave med reelt kød, hvor der ikke umiddelbart er så meget fedt osv, fordi du kan risikere, at det bliver meget tørt...
      Håber det var nok svar på dit spørgsmål 😊

  • Anne H.

    Tak for dit svar Jesper.
    Det var meget magert kød, så jeg fulgte din opskrift, men gav det ca. 1,5 time.
    Det blev faktisk helt perfekt og virkelig velsmagende.
    Tak for en god madklub, gode opskrifter og gode råd.
    Mvh. Anne H.

    • Jesper Vollmer

      Hej Anne,
      Det er jeg glad for at høre! Hvor er du bare god! Tak fordi du er medlem i klubben 🥰

  • Hannah H.

    Ups….havde glemt at købe hvidløg..men det smagte skønt alligevel

  • Hannah H.

    PS…sog kunne jeg ikke få det indkogt nok..det var meget tyndt

    • Jesper Vollmer

      Hmmm... du kan altid give den en lille svingtur med lidt Maizena.
      Jesper

Skriv en kommentar

Du skal være medlem for at kunne skrive kommentarer.