Jordskokkesuppe

Tilberedningstid 15-30 minutter

Ingredienser

4 personer
  • Jordskokkesuppe

  • 1 spsk. smør

  • 2 skiver røget bacon

  • 1 stk. løg

  • 4 fed hvidløg

  • 1 dusk timian

  • 500 gram jordskokker plus én stor

  • 5 dl. bouillon

  • 2 dl. piskefløde

  • 2 spsk. æbleeddike

  • 5 dl. vindruekerneolie

Fremgangsmåde

Varm en gryde op, og kom smørret i. Steg bacon og løg af i et par minutter sammen med buketten af timian, der er bundet sammen med snor. Skær jordskokkerne i mindre stykker, og kom dem ned i gryden. Steg med, til de får lidt farve. Salt og peber kan sagtens komme med fra starten her. 

Kom bouillon på, og lad det simre i ca. 15 min. 

Varm olien op til ca. 160 grader, så du kan være klar til chipsne. Lav nogle fine tynde skiver af den store jordskok på et mandolinjern. Kom dem i koldt vand, og lad dem blive helt sprøde. Læg dem på et viskestykke, så vandet kommer af. Dup dem tørre, så olien ikke sprutter, når du kommer dem i. Lad dem blive gyldne og sprøde, og tag dem op på lidt papir. Drys med salt, mens de stadig er varme.  

Tag timian og bacon op af gryden, og kom fløden på. Blend enten i en stor blender eller med en stavblender. Smag til med salt, peber og måske en anelse æbleeddike. 

Skær stimler af den tilberedte bacon.

Anret suppen i dine skåle, og læg strimlerne af bacon i bunden. Kom chipsne oven på baconstykkerne, så de ikke bliver bløde i suppen. Drys lidt persille over...  

 

Billeder fra opskriften

Skærmbillede 2020-02-26 kl. 20.40.26.png

Køkkenredskaber fra opskriften

Husk at alle medlemmer får 5-10% rabat i shoppen.

Kommentarer

  • Lissen D.

    Top lækker opskrift, og så giver det lige et ekstra pift med jordskokkechips. Mums!

    • Jesper Vollmer

      Ja det er så lækkert med det der knas...
      Jesper

  • Anna D.

    Hej har hørt at nogen kommer æbler og torsk i jordskokker suppen er det noget du har prøvet og hvordan🤔

    • Jesper Vollmer

      Altså som en slags fyld? Det lyder lækkert faktisk !
      Jeg ville komme rå tern af æble i, hvis det var mig og så lune små stykker af torsk enten direkte i suppen eller pochere den forsigtigt i saltet vand ved siden af inden anretningen.
      Jesper

  • Ole S.

    Hej Jesper.
    Kan man fryse supper hvor der er fløde i eller vil de skille?

  • Trine A.

    Den smager fantastisk :)

  • Lotte m.

    Er lige blevet medlem, så har ikke prøvet suppen endnu - men når vi ellers laver jordskoksuppe, så putter vi gerne små rå laksestykker i (når den er blendet) - så kan min mand også blive mæt :-)

    • Jesper Vollmer

      Hej Lotte,
      Lyder mums. Tak for tippet her i klubben.
      P.S. Velkommen til! 🤩

  • Kirsten D.

    Hej Jesper
    Jeg skal prøve at lave din lækre jordskokkesuppe i aften, er det kun vindruekerneolie man kan bruge? Dbh kirsten

    • Jesper Vollmer

      Hej Kirsten,
      Åh håber du fandt en løsning med andet end vindruekerneolie... dit spørgsmål forsvandt i gemmeren. Beklager.
      Vindruekerneolien er mit foretrukne neutralolie til madlavning, men det kan sagtens erstattes af solsikke, let raps og lignende 😊

Skriv en kommentar

Du skal være medlem for at kunne skrive kommentarer.