Frugtsuppe

Tilberedningstid 2+ timer

Ingredienser

4 personer
  • Suppen

  • 1 liter vand

  • 300 gram sukker

  • 2 stk. citrongræs

  • 0,50 stk. vaniljestang

  • 2 stængler rabarber

  • Blandet frugt

  • 1 liter blandet frugt i tern eller kugler som: vandmelon, galiamelon, æbler, pære, vindruer og bær

  • 2 spsk. skåret havesyre og citronmelisse

Fremgangsmåde

Det første er at få sukkerlagen over. Altså selve suppen. Smagen får den af vanilje, citrongræs og rabarber. Kog vand og sukker op med vanilje og citrongræsstænglerne, der forinden er banket flade i den tykke ende, så smagen rigtig kan trække ud. Snit rabarberne i tynde skiver, så farve og smag kommer nemt ud i suppen. Kog alt op, og lad det simre i 5 min. til sukkeret er opløst. Køl nu suppen helt af med vanilje, citrongræs og rabarber liggende i. Når den er helt kold, sigtes den, så de trævlede rabarber og evt. klumper fjernes. 

Nu skærer du med en kniv, eller kugler frugterne op med et parisiennejern (melonkugler), så du får nogle lækre små stykker at spise. Se om du kan ramme samme størrelse som vindruerne, så alt passer sammen. 

Kom nu alt op i en skål, altså både den iskolde suppe og alle frugterne. Snit lidt havesyre eller anden dessertkrydderurt over det hele, og dump et par isterninger ned i, så det er så koldt som muligt. 

Hvis der er noget tilbage, efter I har spist det, kan I nemt drikke resten sammen med lidt vodka. Det er den skønneste sommerdrink ;)  

Billeder fra opskriften

Skærmbillede 2018-08-09 kl. 11.41.26.png

Køkkenredskaber fra opskriften

Husk at alle medlemmer får 5-10% rabat i shoppen.

Kommentarer

  • Michael T.

    ynglings dessert her hjemme:-)

  • Else F.

    Lækker dessert, men jeg har hørt en “slikmund” spørge: om der kunne spises kransekagekonfekt til? Det vil ikke ødelægge noget efter min mening😄

    • Jesper Vollmer

      Det lyder da som en god kombi...
      😄

    • Else F.

      Jeg har videreudviklet din gode opskrift! Lige som ved den grønne gazpacho lægger jeg servieringsskålene i fryseren. De kommer på bordet - iskolde, med en kugle ananassorbet, så kan gæsterne selv øse suppen op, og spise hele herligheden med kransekagen til. Det var en bragende succes!!

  • Martin S.

    Hej Jesper. Jeg tænkte på at lave denne til nogle gæster til dessert. Kan man lave den i forvejen? Eller er det kun "væsken" man kan tilberede på forhånd?

    • Jesper Vollmer

      Det blir’ den kun bedre af…
      Smagen blir’ helt intens.
      Jesper

Skriv en kommentar

Du skal være medlem for at kunne skrive kommentarer.