Frikadeller

Tilberedningstid 15-30 minutter

Ingredienser

6 personer
  • Frikadeller

  • 500 g hakket oksekød

  • 1 kg hakket svinekød 20-22% fedt

  • 25 g salt

  • 4 g peber

  • 1 stk æg

  • 0,50 l vand

  • 2,50 spsk hvedemel

  • 2 stk løg, revet

  • 3 spsk. vindruekerneolie

  • 3 spsk. smør

Fremgangsmåde

Du kan sagtens bruge alm. hakket kalv og flæsk, istedet for at købe 2 slags kød.

Start med at røre oksekødet "sejt" med salt og peber. Det skal føles helt fjedrende.

Kom æg i og vandet lidt ad gangen. Hvis det bliver virkelig flydende, kan du justere med et par spiseskefulde mel. 

Hak løg, og kom dem i røreskålen sammen med svinekødet. Bland det hele godt sammen. Hvis du ikke har opdelt kødet i okse og svin, gør du bare det samme med 1/3 af kødet, og så blander resten i efterfølgende. 

Bruger du hakket kalv og flæsk, deler du bare kødet op i 1/3 først og så resten i senere. 

Varm en pande op, og kom olie og smør på (halv vindruekerneolie og smør). Og brug nu rigeligt, så det kommer til at syde op omkring dunserne... 

Servér med alt det du godt kan li´ til frikadeller. 

Billeder fra opskriften

Skærmbillede 2020 12 17 Kl. 21.37.03

Køkkenredskaber fra opskriften

Husk at alle medlemmer får 5-10% rabat i shoppen.

Kommentarer

  • Vibeke S.

    Hej Jesper
    Er der en årsag til at du vælger solsikkeolie, fremfor olivenolie? Altså, er der behov for at det er den 'tynde' olie rent stege mæssigt?
    Nu mangler vi bare en lækker opskrift på leverpostej, så er verden på plads igen :) :)
    Vh. Vibeke

    • Jesper Vollmer

      Hej Vibeke
      Jeg bruger vindruekerneolie, da det kan tåle høj varme. Det er meget sjældent, jeg steger i olivenolie. Den kan ikke li´ varmen.
      Jesper

    • Birte s.

      Jeg bruger økologisk koldpresset rapsolie med lidt smør. Hvad mener du om det ??
      Forøvrigt laver jeg ofte en stor portion frikadeller af gangen og sætter dem direkte i ovnen ved 200 gr.. så er der altid noget i fryseren til aftensmad eller frokost. Hvad siger du til det.
      Kh.fra nyt medlem 🙋

    • Jesper Vollmer

      Hej Birte
      God idé med den store portion, men jeg synes, at rapsolien smager for meget igennem. Men det er nok bare mig...
      Tak for roserne
      Jesper

    • Tina N.

      Jeg synes også kold presset rapsolie, har en grim besk bi smag. Men fandt ud af, at raffineret raspolie, har ikke rigtig nogen bismag. Men jeg ved ikke lige om raffineret olier er udsende ?
      Mvh Tina

    • Birte s.

      Ved ikke om man må reklamere her Men der er ingen problemer med lugt/ smag med den koldpressede økologiske rapsolie fra Netto.
      Os søndagshilsen til Jesper Her dufter af dine koldhævede boller 👍👍👍

  • Nelly W.

    2 g løg, revet - er 2 g korrekt ?
    Står g for andet end gram 🤔

    • Jesper Vollmer

      Sorry det er en slåfejl... Retter lige ! Tak !

    • Nelly W.

      Mange tak for hurtigt svar !
      Spm blev ved fejl sendt dobbelt- sorry !

  • Nelly W.

    2 g løg, revet - er 2 g korrekt ?
    Står g for andet end gram 🤔

  • Mette B.

    Hej Jesper,
    Blot er kort spsm...
    Hvorfor oksekød?
    Mvh Mette

    • Jesper Vollmer

      Hej Mette
      Du kan sagtens bruge alm. kalv og flæsk. det har jeg også skrevet i opskriften.
      Oksekødet giver bare en mere intens smag.
      Jesper

  • Mia H.

    Spændende.😊 Dem skal jeg prøve. Har altid kun brugt svinekød og noget mere mel og havregryn i end du anvender.😂

    • Jesper Vollmer

      Hej Mia
      Ja prøv dem, de bliver super saftige...
      Jesper

  • Elsie S.

    Hej, har du et 'godt' alternativ til svinekød, da jeg ikke spiser svinekød?

    • Jesper Vollmer

      Hej Elsie
      Jeg ville bare gå med noget lyst kalvekød. Der er desværre bare ikke særligt fedt. Men prøv med det, så bliver det helt sikkert godt.
      Jesper

  • Connie M.

    Hej Jesper
    Frikadeller kan vi altid spise :-)
    Elsker når du kommer med gode brugbare køkkentips!
    vh Connie

    • Jesper Vollmer

      Hej Connie
      Var der gode tips denne gang da?
      Jesper

  • Lone H.

    Hej Jesper. De kan duftes ud igennem skærmen:-)

  • Bettina E.

    Hvorfor så fedt grisekød ?
    Hvis jeg vælger alm kalv og flæsk og gør det sejt med salt først, vil jeg så få samme gode smag som med oksefars? Og skal det være det fede fars?

    • Jesper Vollmer

      Hej Bettina
      Nej det skriver jeg også i opskriften. Du kan sagtens "bare" bruge kalv og flæsk.
      Jeg bruger selv det samme, når jeg laver det herhjemme, men processen er den samme.
      Fedtet er bare for saftigheden OG for smagen.
      Jesper

  • Henrik F.

    Hej Jesper,
    Tak for mange inspirerende videoer og opskrifter :-)
    Enhver famile har deres frikadelle opskrift, også her :-) Er gået i arv og jeg er nu 3. generation, der laver dem.
    Du kan prøve dem hvis du har lyst, de bliver meget luftige og smagfulde.
    Det er ikke fordi jeg vil udfordre din opskrift på nogen som helst måde, vil bare gerne dele min families med dig (og andre) :-)
    500 gr Hakket gris og kalv
    1 Æg
    1 Løg (hakkes efter behag, jeg hakker meget fint da det deler sig bedre i farsen)
    Ca 2 dl Sødmælk
    Ca 2 gode håndfulde Grovvalsede Havregryn
    Salt og Peber
    En kold kartoffelsalat er helt fabelagtig sammen med dem, lavet på Hellmans, Ymer, Salt og Peber, Løg og en lille smule Dijon... :-) - og en masse persille plus en smule smeltet smør fra stegepanden.

    • Jesper Vollmer

      Hej Henrik
      Hvor er det dejligt at høre, og hvor er det fedt, at du lige deler familiens opskrift med mig og den mange tusinde andre... Tak igen !
      Den der kartoffelsalat lyder "ond" på den helt gode måde 😜
      Jesper

  • Henrik F.

    Hej Jesper,
    Så'lidt :-)
    Kan du måske gennemgå hvorleds man finder og vedligeholder en god stegepande, evt komme med et par anbefalinger?
    Mvh
    Henrik

  • Christina M.

    Så er dellerne sat over. Kan anbefale Jer at købe noget godt hakket kød. Der er så meget vand i min fars at det bliver til 26 deller og de koger trods kun 5 på panden af gangen.

  • Janne J.

    Hej Jesper.Hvornår kommer rødkålen ? Jeg synes du sagde den ville komme i dag . Jeg skal jo nå at købe det der skal bruges til den. 😊

  • Helle H.

    Hej Jesper
    Kan se af en anden også skriver af af frekedeller koger. Jeg havde ikke vindruekerne olie, men brugte rasp olie ved ikke om det var derfor de kogte mere, og ikke fik stegeskorpe.
    Men god smag.
    Vil gerne få det helt rigtig

    • Jesper Vollmer

      Hej Helle
      Olietyperne har ikke noget at sige, men derimod lyder det meget som om, at du har alt for lav varme på panden. Stegeskorpen holder på safterne, og det er også her, farven kommer...
      Håber du får det til at virke...
      Jesper

    • Helle H.

      Tak for svar Jesper.
      Vil skure mere op for varmen næsye gang
      Helle

  • Lotte

    Bare nysgerrig, hvad gør det at du rører 1/3 sej først?

    • Jesper Vollmer

      Hej Lotte
      Så skal man ikke bruge så meget salt, for at kører "hele" farsen sej.
      Ellers bliver det en ordentlig salt omgang.
      Jesper

  • Mette W.

    Hej Jesper og co.
    Tak din super dejlige rolige måde, at forklare kunsten at lave mad på. Det er bare mega hyggeligt og jeg føler næsten, at jeg står i køkkenet sammen med dig og suger viden til mig. Og så synes jeg, at du er rigtig god til at forklare-så`en helt nede på jorden, alle de ting du gør, fx. hvor meget varme skal der være på komfuret, hvornår skruer du op eller ned osv osv. De små detaljer, som jeg godt kan savne, når jeg ellers sidder og ser på madprogrammer.
    I Love it ;-) Og så i roligt tempo og ikke så meget p.. eller smart i en fart. What`s not to like!!
    Ved godt, at det et stk tid siden, at du lavede frikadeller, men jeg håber, at det er ok, at jeg stiler dig nogle spørgsmål?? (Håber at du ser det :-) )
    Jeg vil spørge dig, om du har hørt, at man kan bruge Danskvand i stedet for almindelig vand? Og hvis du har, har du så prøvet det? ;-)
    Jeg har nogle gange brugt friske krydderurter, fx. revet citronskal og rosmarin, eller Salvie, eller citrontimian osv. Har du nogle andre ideer til, hvordan man ellers kan friske dellerne op, altså frikadellerne :-) gerne friske krydderurter, som jeg er stor fan af, men nogle gange i tvivl, om hvordan de kan bruges og sættes sammen fx. til frikadeller eller andet kød
    Kunne du tænke dig en dag, at vise, hvordan man kan marinere noget øko-kyllingebryst med skind? Vise, hvordan man kan få det stegt saftigt og sprødt, og hvis det ikke bliver for meget, så med noget sundt børnevenligt tilbehør til? ;-) Ingen pres, bare et spørgsmål ;-)
    Undskyld alle mine spørgsmål..
    På forhånd tak
    Dbh
    Mette

    • Jesper Vollmer

      Hej Mette
      Det var da en skøn søndagsbesked. Tænk at sidde her og få røde kinder over dine fine roser.
      Du siger lige alt det, jeg gerne vil ha´at klubben skal kunne... Tak 🙏🏼
      Danskvandstricket er helt fint. Det gør jeg selv nogengange. Det gør dem lidt luftigere.
      Omkring hvad de kan præges med, er jeg helt åben. Det er sjældent, jeg selv kommer noget i, for jeg vil hellere variere tilbehøret. Men jeg har da hørt om både hvidløg og feta, for et "græske" dem lidt op ! Hvis du spørger efter en krydderurt, jeg specielt godt kan li´ ! Så vil jeg sige merian. Det er virkelig godt til lyst kød...
      Jesper

    • Mette W.

      Hej Jesper
      1000 tak, det er jeg rigtig glad for og jeg vil forsøge mig med DK vand i ny og næ ;-)
      Og du skal ikke få røde kinder :-) :-)
      Det er helt på sin plads, at sige til et andet mennesker: Hey, det du gør det, det er bare super godt.
      Jeg ville ønske, at der var flere, som turde gøre det, for det giver bare så meget, både for den som siger noget positivt, men bestemt også for den, som skal modtaget det.
      Jeg elsker at sige pæne ting til andre og har altid gjort det, og selvom jeg ikke kender dig, så
      synes jeg bare lige, at jeg ville sige min mening ;-)
      Jeg synes, din måde at videreformidle, den ædle kunst, at lave mad, den er TOP dollar-virkelig!!!
      Nu må du ikke få røde kinder igen :-) :-) Jeg mener, hvad jeg skriver ;-)
      Rigtig god søndag ;-)
      De bedste hilsner
      Mette

  • Anette M.

    Nu er de blevet lavet 2 gange og begge gange blev de fantastiske. Disse slagterdunser er nu blevet favoritten. Mange hilsner Anette

    • Jesper Vollmer

      Super Anette
      Dejlig læsning!
      Jesper

  • Conni b.

    Hej Jesper
    Jeg har aldrig hørt om vand i frikadeller,men vil prøve det.Betyder det noget at kødet ikke har 20-22% fedt

    • Jesper Vollmer

      Hej Conni
      Nej nej... det kan godt være svært at finde kød med så høj fedtprocent. Men de ville bare blive endnu mere saftige af det... Men du bruger bare det, du kan få fat i...
      Jesper

  • Jimmy J.

    Hej Jesper,
    Hvordan kan det være at du bare rører kalv/flæsk i kødmassen - hvorfor skal den ikke også røres sej først ...?
    Mvh
    Jimmy

    • Jesper Vollmer

      Hej Jimmy
      Det er "slagtertricket"
      Da jeg spurgte min slagter, hvordan de lavede deres danser, var det her opskriften.
      Det er den måde, de får den helt specielle konsistens. Helt præcist hvad det gør, at man deler kødet op, kan jeg faktisk ikke forklare dig. Men det virker... ☺️
      Jesper

  • Jette K.

    Hvad sker der hvis de fryses, når der er så meget vand i ? Bliver i vandede når de tør op?
    Tak for god lærdom

    • Jesper Vollmer

      Hej Jette
      Ja de kan sagtens fryses...
      Vandet bliver i dem ;)
      Jesper

  • Lene R.

    Skal der 2 hele rebede løg i farsen?

    • Jesper Vollmer

      Ja for det er jo 1,5 kg. kød i alt.
      Jesper

  • berit s.

    Det er den bedste frikadelle opskrift. De bliver bare rigtig gode . Jeg bruger kun svinekød , men det skal prøves med oksekød også

    • Jesper Vollmer

      Dejligt Berit...
      Bruger du aldrig kalv og flæsk da?
      Jesper

  • Hanne N.

    Hej Jesper
    Hvilken salt bruger du?
    Mvh Hanne

    • Jesper Vollmer

      Maldon...

  • Lene M.

    Hej Jesper
    Tak for nogle super fede opskrifter med en god forklaring.
    Spørgsmål vedr. frikadeller, vi laver dem oftes af kalv og flæsk med mælk, men næsten altid kommer der en masser snaller på panden fra dellerne, kan det være mælken som er årsagen?

    • Jesper Vollmer

      Det kunne det sagtens være ja. Mælk skiller jo ved stegning...
      Jesper

  • Irene G.

    Hej Jesper
    Jeg glæder mig til at prøve frikadellerne, men jeg laver sjældent frikadeller da jeg ikke får en ret god sovs ud af det. Jeg savner et fif til sovsen i din udmærkede video.
    Hilsen Irene G

    • Jesper Vollmer

      Hej Irene
      Så skal du prøve sovsen fra hakkebøfferne. Den går fint til dunserne også ☺️
      Jesper

  • Brian T.

    Hvad er det for en stålpande du bruger? Og hvor stor er den i centimeter? Sådan en må jeg ha’ :-)

  • Pia R.

    Hej Jesper😄.
    Det blev sørme de bedste frikadunser som jeg har lavet, jeg hade også undret mig over hvordan slagter fik lavet så gode frikadunser😉.
    Tilsatte lige lidt hvidløg og et andet ynglings kryderi og mums😋

  • Elisabeth B.

    Jeg glæder mig til at prøve den frikadelleopskrift. Som halvsvensk köttbullemager kunne jeg måske anbefale et forsigtigt drys allehånde i farsen.

    • Jesper Vollmer

      Hej Elisabeth,
      Jeg håber frikadellerne falder i smag! De er bare SÅ gode. Og tak for tippet! 😁

  • Helle S.

    Hej Jesper
    Nå men rose må man jo gerne ik, tak for dig, det hele går som en lege når du er med i mit køkken 👍 så lækre frikadeller. Spørgsmål .. den der stege pande, ser så god ud, er det en man stadig kan købe ? Hilsen Helle

  • Helle S.

    Hej Jesper
    Nå men rose må man jo gerne ik, tak for dig, det hele går som en lege når du er med i mit køkken 👍 så lækre frikadeller. Spørgsmål .. den der stege pande, ser så god ud, er det en man stadig kan købe ? Hilsen Helle

  • Helle S.

    Hej Jesper
    Nå men rose må man jo gerne ik, tak for dig, det hele går som en lege når du er med i mit køkken 👍 så lækre frikadeller. Spørgsmål .. den der stege pande, ser så god ud, er det en man stadig kan købe ? Hilsen Helle

  • Helle S.

    Hej Jesper
    Nå men rose må man jo gerne ik, tak for dig, det hele går som en lege når du er med i mit køkken 👍 så lækre frikadeller. Spørgsmål .. den der stege pande, ser så god ud, er det en man stadig kan købe ? Hilsen Helle

    • Jesper Vollmer

      Hej Helle
      Undskyld det sene svar.
      Stegepanden eller en der er af samme mærke men lidt mindre kommer i shoppen fra i næste uge. Håber du vil kigge på den der.
      Jesper

  • Kari P.

    Hej Jesper, jeg er lige blevet meldt ind, og spurgte her inde om to af dine opskrifter fra spis og spar, så fik svar med det samme,
    Så måske et dumt ? , hvorfor kun et æg? Da jeg lærte frikadeller var det et løg og et æg til 500 gr fars, 2 spsk rasp aldrig, så glæder mig t at prøve dine , især hvis jeg kan spare to dyre æg

    • Jesper Vollmer

      Hej Kari
      Du har ret, det er det normale omregningstal ifh. æg.
      Lige den her opskrift er en rigtig slagterdelle, hvor der kommer ret meget vand i. Vand er billigere end æg 😉 Men det er en måde at strække farten på, så man får mere ud af det.
      Prøv dem af, og fortæl mig, hvad du synes om resultatet.
      Jesper

  • Kari P.

    Hej Jesper
    Jeg prøvede dem skam da du landede dem i spis og spar, så jo de er lækre,
    Vh kari

    • Jesper Vollmer

      Dejligt at høre! :)
      Jesper

  • Michael B.

    Hep, din lille madklub er jo bare gaven der bliver ved med at give! Jeg troede jeg havde godt styr på dunserne, men jeg må tage hatten af - de her slår alle dem jeg hidtil har lavet.

    • Jesper Vollmer

      Sikke en sød besked, Michael! Tusinde tak! :D
      Er glad for at kan lide opskriften, det er sjovt nok også min favorit frikadelle ;)
      Hav en rigtig dejlig aften.
      Jesper

  • Tom P.

    Hej Jesper, vi prøvede dine frikadeller, men skorpen ville ikke rigtigt blive god. Vi har en Le Cruset pande og brugte høj varme hele vejen igennem. De havde en tendens til at 'koge' lidt, selvom jeg passede på ikke at overfylde panden. Hvad gik mon galt? Hvilken slags pande bruger du? Tak for en dejlig klub, vh Christina

    • Jesper Vollmer

      Hej Christina
      Hvor irriterende. Virkede farsen fast men saftig inden stegningen?
      Du kan se i filmen her OG på billederne under opskriften, at jeg bruger en jernpande.
      Det er den samme, som vi har her i shoppen. Den fra De Buyer.
      Men hvis du får kørt farsen ordentlig sej med salt, inden du blander væsken i, kan den bedre absorbere den.
      Jesper

  • Trine A.

    Hej Jesper
    Vi har altid brugt danskvand i frikadeller.
    Men hvad gør danskvand egentlig og kan jeg udskifte vandet med det eller 50/50?
    Elsker de ugentlige videoer :)

    • Jesper Vollmer

      Hej Trine
      Danskvand gør dem lidt mere luftige, så det kan du sagtens gøre...
      Tak fordi du fortæller mig, at du kan li´ filmene...
      Jesper

  • Ivan J.

    Hej Jesper
    Jeg lavede frikadeller efter din opskrift forleden dag. Smagen var virkelig god! Desværre kogte de mere, end de stegte, på panden, så de fik ikke den skønne skorpe. Jeg var ellers SÅ god med rigeligt smør og olie. Bagefter kom jeg tanker om, at jeg havde brugt olivenolie, som du jo netop havde advaret imod! Jeg håber, det var derfor, de ikke artede sig ordentligt på panden. Er det simpelt hen derfor, tror du? Jeg vil i hvert fald huske at bruge vindruekerneolie næste gang!
    Vil(le) det gøre noget godt - eller noget skidt - til farsen, hvis man erstattede den halve liter vand med en halv liter okse- eller svinebouillon? Og hvis man gjorde, skulle man så (ikke) tilsætte et vist antal gram salt mindre (hvor meget, vil du tro?)?

  • Winnie P.

    Hej.
    Kan man erstatte med med havergryn. (Har Cøliaki og tåler ikke hvedemel)

    • Jesper Vollmer

      Hej Winnie
      Ja det kan du sagtens. Det har samme effekt i farsen. Den samler, og gør, at den kan optage endnu mere væske. Dvs. det til sidst er med til at give saftighed.
      Jesper

    • Winnie P.

      Har nu prøvet opskriften. Hold da op hvor er de gode. Helt afgjort de bedste deller 😊👍🏻

  • Anni N.

    Hej Jesper
    Kan man røre farsen færdig dagen før de bliver stegt ??

    • Jesper Vollmer

      Hmmm... der er en regel, der hedder, at fars skal laves samme dag.
      Jeg ved ikke, om der ville ske noget, men jeg ville stege dem med det samme.
      Jesper

    • Anni N.

      Tak for svaret
      Jeg stegte dem også samme dag, for en sikkerheds skyld.
      De var super gode , syntes alle både store og små.
      Tak for svaret og de gode opskrifter 😊👌

  • Gitte S.

    Hold k..., hvor er de gode. Jeg tilføjede godt nok lidt havregryn, men jeg har aldrig lavet bedre deller. Og jeg behøver ikke at være bange for at bruge salt og peber. Virkelig godt.

    • Jesper Vollmer

      Et stort ja tak herfra Gitte... 😄
      Jesper

Skriv en kommentar

Du skal være medlem for at kunne skrive kommentarer.