Fiskelasagne

Tilberedningstid 30-60 minutter

Ingredienser

4 personer
  • Tomatsauce

  • 1 stk. løg

  • 3 fed hvidløg

  • 1 dusk timian

  • 3 dåser hakkede tomater

  • 1 spsk. sukker

  • 1 passende mængde vand

  • Bechamel

  • 1 spsk. smør

  • 1 spsk. mel

  • 8 dl. mælk

  • 1 knivspids muskat

  • Fyldet

  • 500 gram hvid fisk

  • 250 gram rejer

  • 2 stk. courgetter

  • 2 håndfulde spinat

  • 10 stk. lasagneplader

  • 1 håndfuld revet parmesan

  • 1 håndfuld mozzarella

  • Ekstra

  • 1 håndfuld spinat

  • 1 st. citron, saften

Fremgangsmåde

Start med at samle begge saucerne for dette er en hurtig ret at tilberede. 

Til tomatsaucen steges løg og hvidløg af i lidt olie sammen med timian. Kom lidt sukker i, når løgene er gyldne, og herefter kommer du de hakkede tomater i. Smag til med salt og peber, og lad det hele simre i ca. 15 min. Juster evt. med lidt vand, så den ikke er for tyk i konsistensen. 

Til din bechamel smelter du smørret og kommer mel ved. Lad det "bage" lidt i gryden, inden du kommer mælken i lidt ad gangen. Pisk grundigt hver gang du kommer mælk i, så klumperne forsvinder. Smag til med salt, peber og muskatnød. 

Sørg for at din fisk er fri for skind og ben. Del den i store stykker, så du nemt kan fordele den i lasagnen. 

Skær 1/2 cm. skiver af courgetterne og hold dem og spinaten klar til, når der skal samles. 

Ved samlingen lægger du allerførst lidt tomatsauce, så pastaen bliver løftet lidt fra bunden. 

Fordel saucerne, pastaen, courgetterne, spinaten og fisken lagvis med rejerne og lidt af parmesanosten undervejs. Slut af med et generøst lag af saucerne og begge oste revet udover toppen. 

Bag den ved 200 grader i 25-30 min. 

Server den med en lille spinatsalat med citron og olivenolie drysset med lidt ekstra parmesan. 

Billeder fra opskriften

IMG 4500

Køkkenredskaber fra opskriften

Husk at alle medlemmer får 5-10% rabat i shoppen.

Kommentarer

  • Else M.

    Den vil jeg helt sikkert prøve

  • Bodil M.

    Kan man f.eks bruge kulmule, og hvis, skal skinnet så af?

  • Lene K.

    Hejsa, hvor meget reje skal der i
    Mvh Lene

    • Jesper Vollmer

      Hej Lene
      Ja det har jeg da glemt at skrive mængden på. Jeg brugte 200 g.
      Jesper

    • Jesper Vollmer

      Undskyld Lene
      Det var 100 g. og ikke 200...
      ☺️

  • Bodil M.

    Kan man bruge kulmule til fiskelasagne, og hvis, skal skinnet så af🐟
    Hilsen Bodil

    • Jesper Vollmer

      Hej Bodil
      Du kan sagtens bruge kulmule. Og ja af med skindet.
      Jesper.

  • Connie B.

    Det bliver weekendmad 😋
    Kan lasagnen gemmes til dagen efter i køleskab? Jeg tænker den består af en miks af fisk og grønsager?
    Venlig hilsen
    Connie

    • Jesper Vollmer

      Hej Connie
      Ja det kan den sagtens. Når den bliver tilberedt ved så høj varme så længe, bliver evn. bakterier slået ihjel. Køler du den helt ned til under 5 grader indenfor 3 timer, er du homesafe. Det er den regel i restaurationsbranchen vi omtaler som 3-timers-reglen...
      Jesper

  • Dan M.

    Hej Jesper. Så er han her igen :-) Så fik jeg prøvet din fiskelasagne. Hvad skal man sige: 'Italienerne ville blive grønne af misundelse'...... Den smager hamrende godt - intet mindre :-)
    Og så er den jo ganske sund - herligt og tak for endnu en ret der bliver gentaget :-)
    Dbh. Dan

    • Jesper Vollmer

      For f....n Dan altså...
      Du får mig da helt op på tilfredshedsskalaen.
      Jesper

  • Charlotte A.

    Skøn ret! Vores ovn er defekt, så den blev tilberedt i gasgrillen med fint resultat! Vi spiser rester i aften 😊

    • Jesper Vollmer

      Hej Charlotte
      Gud hvor lækkert. Det må faktisk have givet en ekstra smagsdimension til retten.
      Godt gået 🙏🏼
      Jesper

  • Jette N.

    Mums siger jeg bare!!!! Har fået meget ros af mine gæster for fiskelasagne og jordbær med sabyonne til dessert😋 Tak for inspiration med lækre opskrifter👍

    • Jesper Vollmer

      Ok Jette...
      Du har simpelthen kørt dobbelt op på Klub Vollmer på ÉN middag ?!? Sejt...
      Bliver sgu så stolt, når det fungerer for jer ☺️
      Jesper

  • Tove P.

    Den smager bare godt kan den fryses hilsen Tove

    • Jesper Vollmer

      Hej Tove
      Ja den er pis´ go´ ikk´ ?
      Og jeg ville sagtens fryse den ja.
      Jesper

  • John J.

    Hej Jesper, jeg har lige lavet din fiskelasagne, og den smagte virkelig godt. Konsistensen blev også som du omtaler i videoen noget våd og slasket, slaskemad kalder du det. Har du en ide til at stramme lidt op på konsistensen, måske halvere mængden af tomatsovs eller måske jævne den...hvad siger du?

    • Jesper Vollmer

      Hej John
      Ja som du siger, kan man godt skrue lidt ned for mængden af sauce. Jeg ville dog ikke begynde og jævne den. Du kan også skrue lidt op for mængden af pasta, pladerne suger nemlig væde til sig.
      Men jeg kan nu godt lide saucen, der kommer ud af det, når man blander de to saucer i retten...
      Jesper

  • Mette D.

    WOOOOOOW hvor er den lækker.. hvad jeg bruge af andre fisk? Jeg er lidt bekymret for de fætre der kan være i frisk torsk og jeg vil helst bruge friske råvare .. er det noget du tænker over når du laver torsk ?

    • Jesper Vollmer

      Hej Mette
      Hvis det er orm, du er nervøs for, så er det ikke noget, jeg tænker meget over. De kan skam også findes i andre fisk end torsk. Man kan dog ret tydeligt se dem, så bare vær omhyggelig, når du går fisken igennem...
      Jesper

  • Elise B.

    Hej Jesper,
    Jeg lavede den her til aften - WOW siger jeg bare! Det er bare verdens bedste fiskelasagne, alle guffede af den, selv vores søn vovede at smage på den - og det er store sager! ;-)
    Den skal vi helt sikkert lave igen.
    Mvh. Elise

    • Jesper Vollmer

      Sådan Elise
      Det er den bedste reklame for klubben. Tænk at jeg kan lære dig at lave noget, du synes smager så godt !
      Jesper

  • Vibeke M.

    Vi har lige nydt din fiskelasagne. Den smagte perfekt. Min dreng på 7 år var også begejstret😊😊

    • Jesper Vollmer

      Hvor dejligt Vibeke...
      Bliver så glad over det der...
      Jesper

  • Anne B.

    Jeg har kastet mig ud i “Madspildskassen” (undgå;-) fra Skagenfood og har fået en masse lækre grøntsager og frugter, som jeg vil bruge som inspiration til min madlavning.
    Derfor: Kan man bruge grønkål i stedet for spinat, eller bliver det for heftigt?
    Hilsen Anne

    • Jesper Vollmer

      Hej Anne
      Undskyld det sene svar.
      Det kommer an på til hvad, synes jeg. Jeg elsker kål, men tænker godt, den kan erstatte det meste spinat.
      Jesper

  • Joan P.

    Vi har det lidt stramt med muskat, vil det ødelægge retten at undlade det i bechamelsovsen ?

    • Jesper Vollmer

      Næ 😜
      Jesper

  • Joan P.

    Hej Jesper, hold nu op, hvor det smagte godt 😄 mums.
    Vil dog bruge lidt mindste tomatsovs, lidt tyndere squash og FLERE rejer næste gang - selv min mand spiste fisk og spinat 👏🏻👏🏻
    Hilsen Joan

    • Jesper Vollmer

      SÅDAN Joan...
      Dejligt at vide.
      Jesper

  • Anders W.

    Så fik jeg sprunget ud og lavet denne ret til gæster. Jeg skal love for den tog kegler 😊
    Den kommer jeg helt sikkert til at lave igen.

    • Jesper Vollmer

      Hej Anders,
      Fantastisk at høre! Det gør mig bare glad 💪

  • Jette F.

    Denne fiskelasagne smager lige som den skal…og det er pragtfuldt. Og den blev næsten bedre dagen derpå. Endnu en ret på ynglingslisten. Tak, Jesper.
    Vh Jette

    • Jesper Vollmer

      Hej Jette,
      Dejligt at fiskelasagnen faldt i god jord! Wuhu 💪

  • Irene S.

    Bliver rejer ikke for hård at tykke i.

    • Jesper Vollmer

      Hej Irene,
      Nu hvor rejerne jo selvfølgelig er pillede, så bliver de ikke hårde, da de ligger sammen med sovsen, som gør dem dejligt saftige. Men hvis du tvivler på konsistensen, kan du altid udelade dem 😊

  • Trine S.

    Hej - kan man fryse den? Lyder fantastisk (som alt andet herinde 😋)

    • Jesper Vollmer

      Hej Trine
      Ja det kan du sagtens. Den er meget frysevenlig.
      Jesper

Skriv en kommentar

Du skal være medlem for at kunne skrive kommentarer.