Brændende Kærlighed

Tilberedningstid 1-2 timer

Ingredienser

4 personer
  • Brændende kærlighed

  • 400 gram bacon eller spæk

  • 3 stk. løg

  • 2 kg. kartofler

  • 2 dl. mælk

  • 100 gram smør

  • 0,50 tsk. muskat, revet

  • 1 spsk. dijonsennep

  • Syltede rødbeder

  • 2 kg. rødbeder

  • 3 cm peberrod

  • 6 dl. lys eddike

  • 6 dl. vand

  • 6 dl. sukker

  • 10 stk. peberkorn

  • 3 stk. laurbærblade

  • 1 passende mængde Atamon

Fremgangsmåde

Start med de syltede rødbeder. Kog rødbederne i saltet vand i ca. 30 min. De må endelig ikke blive helt smattede så lad dem beholde lidt bid. 

Tag dem op af vandet, og lad dem køle lidt af. Skær begge ender af, og mas skrællen af med hænderne. den burde smutte nemt af. 

Imens koger du eddike, vand og sukker op med peberkorn, laurbær og skiver af peberrod. 

Skær rødbederne i tykke skiver, og kom dem på atamonskyllede glas, og hæld den varme lage ind over, og luk dem med det samme. 

Skræl kartoflerne, og kog dem i USALTET vand. Når de er helt møre, sigter du vandet fra, og kommer dem tilbage  i den varme gryde, så de kan dampe lidt af. Kom mælk, smør, sennep og muskat i gryden, og pisk rundt med et piskeris. Hold evt. lidt af mælken tilbage, så du kan justere konsistensen. Når den er, som den skal være, kommer du salt og peber i. Først der, for ellers bliver den lang i konsistensen.

Nu steger du bacon af i en gryde. Når den er sprød og lækker, kommer du en klat smør ved, og smider løgene med op i i grove tern.

Når du steger det i gryden, vil løgene falde lidt sammen. Smag til med salt og peber, og sørg for, det er lidt saftigt af smeltet smør.

Anret den lune mos, med bacon og løgguffet fra gryden på toppen. Læg lidt rødbeder ud over det hele, og drys med persillen.  

Billeder fra opskriften

IMG_2347.jpeg

Køkkenredskaber fra opskriften

Husk at alle medlemmer får 5-10% rabat i shoppen.

Kommentarer

  • Birgitte N.

    Mums!!! Har mange gange lavet brændende kærlighed, men aldrig er den blevet så god som denne. Vidste godt at man ikke kom salt i vandet til kartoflerne, men ikke, at man først kommer det i mosen til aller sidst. Måske derfor min mos ofte er blevet lang...
    Og kærligheden! Jeg har altid stegt løg og kød for sig, lavet lidt smørsovs og blandet det hele, men på denne måde kommer der meget mere smag i det hele. Mums, det var godt!!!

  • Jesper Vollmer

    Hvor er det dig dejlig læsning Birgitte.
    Jeg bliver helt glad...
    Tak
    Jesper

  • Jesper Vollmer

    I øvrigt så var jeg nødt til selv at lave det til min familie, da de så filmen her.
    Så det vækkede appetitten hos dem også.
    Jesper

  • Marianne B.

    Har prøvet denne skønne ret som hele familien var vilde med 🙏🏻
    Og den lidt grove kartoffelmos var super lækker det er ikke sidste gang 😊 tak

  • Jesper Vollmer

    Hvor er jeg glad for at høre det Marianne.
    Jeg håber du prøvede med sennepen i mosen også. Det smager simpelthen så godt...
    Jesper

  • Gitte U.

    Dejlig mad 👌 Masser af smør som min mand kan lide, og lidt mindre til mig.
    Fantastisk smag på bacon/løg. TAK

  • Jesper Vollmer

    Tak Gitte...
    Elsker 🌹🌹🌹

  • Kirsten S.

    Mit barnebarn Nova på 7 år lavede retten ud fra videoen. Bedste havde linet alle ingredienser op. Det lykkedes over al måde. Ind imellem lød det fra barnet. Jeg sætter lige Jesper på pause,så jeg kan følge med. Hun lavede så meget,at der var en portion til næste dag,jeg satte den i mikroovnen. Den smagte herligt. TAK for dejlige opskrifter.

    • Jesper Vollmer

      På 7 ?????
      Hold da op. Det må være den største cadeau til mine pædagogiske evner...
      Godt man lige kan sætte mig på pause ☺️
      Jesper

  • Jytte N.

    Mums, en god kartoffelmos😋har aldrig tænkt på Dijon og muskat, det bli`r det så fremover😋😋 lækkert🤗

    • Jesper Vollmer

      Ja det smager simpelthen så godt ikke? Sennep er med til at løfte smagen lidt væk fra den fede smør og balancerer det godt.
      Jesper

  • Anna M.

    Tak Jesper, for smagen af min barndoms yndlingsret (50’erne ) med twist, mums det var godt.
    Vh Anna Marie

    • Jesper Vollmer

      Anna dog...
      Hvor er det dejligt at kunne frembringe minder fra barndommen. Så har jeg da ramt noget rigtigt.
      Jesper

  • Michael B.

    Er det støbejern gryder du bruger?

    • Jesper Vollmer

      Hej Michael
      Nej lige de her er en teflonbelagte serie fra Alessi. Den sorte er desværre ikke i produktion længere, men den findes i stål og kobber. Serien hedder La Cintura.
      Jesper

  • Jette I.

    Uha, Jesper, nu har jeg fået skæld ud angående kartoffelmosen😱
    Kæresteristen: Hvad har du puttet i mosen?
    Mig: Det jeg skal (nævnte ingredienserne)
    Kæresteristen: For f....., det sgu for moderne til mig, det skal være som det plejer.
    Mig: Ro på, lidt fornyelse skader ikke.
    Kæresteristen: Nu bliver jeg nervøs fra nu af, når du tager ipaden med i køkkenet, det altså for moderne.
    Mig: Jeps, behøver ikke at skilte med, at vi er over 60 - kom nu ind kampen, med hånden på hjertet, så kunne du godt lide det, du tog 3 gange 😂😂😂😂
    Kæresteristen: Det en synd at lave om på mosen.
    Mig: Nix, det en åbenbaring 😂😂😂
    Det var en rigtig god ret, og den bliver lavet igen ligegyldigt hvad, vi skriver trods alt 2021 😂😂😂😂😂😂

    • Jesper Vollmer

      Hej Jette,
      Haha, den kommentar gav mig et smil på læben.
      60 år er ingen alder og godt, at du så kan være hip og med på moden 😉 At tage af mosen 3 gange må da næsten være fordi den allliiggevveelll smagte ret godt - på trods "af det moderne" 😂
      God aften!

  • Jesper E.

    Den skal Prøves i aften

  • Camilla F.

    Hej Jesper
    Jeg vil prøve opskriften i morgen👍🏻
    Kan jeg skrælle og koge kartoflerne i dag og så starte derfra i morgen?
    🙋🏼‍♀️Camilla

    • Jesper Vollmer

      Hmmm... jeg ville nok bare nøjes med at skrælle kartoflerne i dag, og så koge det hele i m morgen. Jeg tror, det er svært at samle mosen med kolde kartofler.
      Var det for at spare på kogetiden?
      Jesper

    • Camilla F.

      Det var simpelthen fordi jeg har god tid i dag, men travlt i morgen😉Så tænkte jeg “forberedelse”🤔
      Men fair nok - jeg når det nok 👍🏻
      Tak for svar

  • Lotte P.

    Det skal helt sikkert laves i aften. Gar en søn der er blevet alvorligt syg og skal have noget på sidebenene. Ser meget lækkert ud!

    • Jesper Vollmer

      Åh nej, det er jeg da ked af at høre, Lotte...
      Så er det godt at blive nusset om, og den her ret er klart god til lige det! :)
      Jesper

  • Tom P.

    Super dejlig ret. Tak! Men jeg kunne slet ikke have både løg og bacon på panden samtidig. Vores pande er 28 i diameter.
    Tak for en god klub.

    • Jesper Vollmer

      Hej Tom
      Du kan også godt se, at jeg bruger en meget højkanten sautépande her, og den er meget fyldt. Men så gør du det jo bare ad to omgange, og samler det bagefter, når løgene er faldet lidt sammen.
      Håber det smagte trods bøvlet...
      Jesper

    • Tom P.

      Det var også fordi vi brugte bacon i strimler, tror jeg. Men en virkelig dejlig ret som vi helt sikkert skal have igen.

  • Lisbeth E.

    Jeg har forberedt og går i gang om lidt 🥰 den lille træspatel du bruger i mange retter, er det en, som måske kommer i shoppen på et tidspunkt? Den ville jeg virkelig gerne have. Jeg er vild med klubben 👍😊

    • Jesper Vollmer

      Hvad er det for en træspatel? Er den den lidt lange og smalle, du mener? Den har jeg faktisk selv svært ved at finde igen. Den er rigtig god, men også meget skrøbelig, fordi den er så tynd, så den er faktisk ikke i så god kvalitet.
      Jeg har jo lavet en kraftig spatel for Rosendahl, som jo ligger i shoppen. DEN kan tåle nogle "tæsk"...
      https://shopvollmer.dk/collections/ra-jespers-design/products/paletkniv-rosendahl
      Jesper

Skriv en kommentar

Du skal være medlem for at kunne skrive kommentarer.