Det her er en gratis smagsprøve på Klub Vollmer. Som medlem får du en ny opskrift hver uge. Bliv medlem

Bønne Carbonara

4
  • 400 gram pasta
  • 250 gram bacon
  • 1 stk. løg
  • 4 fed hvidløg
  • 50 gram parmesan
  • 2,5 dl. mælk
  • 1 dåse hvide bønner
  • 0,5 spsk. kværnet sort peber
  • 0,5 stk. citron, saften
  • 2 spsk. hakket persille

Du kan med fordel starte med at sætte pastaen over og koge i saltet vand. 

Hvis ikke din bacon allerede er i tern eller grove stykker, så skær den ud. Steg den gylden i en gryde, og smid det snittede løg ned til den, og steg det lidt med. 

I en blender kommer du hvidløg, mælk, bønner, parmesan og peber. Kør det homogent. 

Når pastaen er færdig, smider den gennem en sigte, og derefter op til bacon og løg. 

På med saucen, og kog det op, og smag det til med salt, peber og lidt citronsaft. Du kan nemt justere med lidt mere mælk, hvis den er for tyk. Er den for tynd, kan du bare koge den lidt ind. 

Hak persillen, og drys den over tilsidst og evt. lidt mere parmesan på toppen. 

Bliv en del af Klub Vollmer

...om to minutter kan du være i gang med at lære en
lækker ret, som du kan forkæle din familie med allerede i aften.
Du har valgt følgende: Månedligt medlemskab. Første måned er gratis 49,- pr måned herefter.
Du har valgt følgende: Årligt medlemskab. To måneder gratis. 490,- pr år.

Opsig når du vil, til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Medlemskabet med første måned gratis gælder kun, hvis du ikke tidligere har været medlem af Klub Vollmer.

Kreditkort ikoner

23 kommentarer

  • Nomi R. 26. november 2020 kl. 23:40
    Uhmm... den på prøves, det ser lækkert ud!
  • Nomi R. 26. november 2020 kl. 23:40
    Uhmm... den på prøves, det ser lækkert ud!
  • Henning H. 27. november 2020 kl. 17:18
    Gives der mulighed for at printe opskriften ud?
    Mvh Henning
  • Jette A. 27. november 2020 kl. 18:18
    Hej Jesper.
    Super opskrift!
    Lavede den i en vegetar udgave med champignon og røget paprika, i stedet for bacon.
    Det var sandelig vellykket.
    Tak for dine gode ideer 😊
    Venlig hilsen
    Jette
  • Linda W. 28. november 2020 kl. 13:24
    Hej
    I hvilke supermarkeder køber du peber bacon?
    Mvh. Linda
  • Jesper Vollmer 2. december 2020 kl. 16:57
    Hej Linda

    Lige det her er fra Meny.

    Jesper
  • Connie M. 28. november 2020 kl. 15:45
    Hej Jesper
    4 minutter og 6 sekunder så langt kunne jeg følger med i din opskrift ..øv hvorfor er der nogle af videoerne der ikke kan afspilles - andre er der ikke et eneste stop :(
    vh Connie Moisen
  • Jesper Vollmer 2. december 2020 kl. 17:00
    Hej Connie

    Det lyder mærkeligt. Det har jeg ikke hørt om andre har som problem. De skulle meget gerne køre helt upåklageligt. Den kører fint på både min og min kones computer/telefon.

    Kan det være noget med din forbindelse og hastighed på internet?

    Jesper

  • Birthe N. 3. december 2020 kl. 17:38
    Jeg har ikke hvide bønner på dåse, men derimod tørrede hvide bønner, som jeg gerne vil have brugt.
    Kan jeg lægge dem i blød natten over og koge?
    Og hvor mange gram skal jeg så bruge?
    Tak. Jeg glæder mig til at lave retten.
    Vh
    Birthe
  • Jesper Vollmer 4. december 2020 kl. 10:01
    Hej Birthe

    Ja det kan du sagtens bruge. De skal jo udblødes natten over, og så koges i ca. 45 min.

    Mængden i en dåse er 400 g. brutto og ca. 250 g. drænet vægt. Så gå efter det...

    Jesper
  • Christina G. 7. december 2020 kl. 19:25
    Endnu en dejlig nem og virkelig velsmagende ret, lavet på noget der ligner 17 minutter✔️👍🏼
    Venligst
    Christina
  • Jesper Vollmer 9. december 2020 kl. 12:17
    Bum... Dejligt Christina ! ☺️

    Jesper
  • Lillian M. 10. januar 2021 kl. 12:53
    Hej Jesper

    Kan man bruge kidneybønner eller kikærter i stedet for hvide bønner? Eller giver det en helt anden smag?

    Vh Lillian
  • Jesper Vollmer 11. januar 2021 kl. 11:35
    Hej Lillian

    Det kan du sagtens.

    Jeg har selv prøvet med kikærter, som fungerer fint. De røde bønner vil jo sikkert give en lidt anden farve, men vil gøre det fint i retten.

    Jesper
  • Kirsten H. 21. januar 2021 kl. 18:47
    Det var super lækkert 👍
  • Jesper Vollmer 22. januar 2021 kl. 08:49
    Ja og nemt ikk´Kirsten ?

    Jeg laver den tit herhjemme...

    Jesper
  • Kirsten H. 22. januar 2021 kl. 09:38
    Super nemt og lækkert 👍
  • Marianne B. 2. februar 2021 kl. 19:32
    Dejlig fornyelse af carbonara - jeg brugte limabønner. Smagte godt og var dejligt mættende med bønnerne. Det bliver ikke sidste gang, jeg laver denne version.
  • Jesper Vollmer 3. februar 2021 kl. 10:45
    Skønt Marianne...

    Jesper
  • Magnus 12. april 2021 kl. 13:18
    Jesper du gør det igen igen super lækkert det her vi synes den er bedre en en original Carbonara.
    Og vi har efterhånden lavet mange af dine retter herinde fra og alt smager bare super godt så tak for det
  • Jesper Vollmer 13. april 2021 kl. 13:22
    Magnus dog... Jeg bliver helt rød i kinderne.

    Tak for roserne, du luner !

    Jesper
  • Berit J. 14. september 2021 kl. 18:22
    Smager dejligt, men har denne gang en større rest. Hvordan vil du varme retten op igen?
    Vh Berit
  • Jesper Vollmer 15. september 2021 kl. 10:24
    Hej Berit,

    En hurtig tur i en varm gryde eller en mikroovn bør fungere fint. Dog kan carbonara godt være lidt mere tørt i konsistensen dagen efter, hvilket næsten er uundgåeligt. Så ved du det 🤓

Skriv kommentar

Du skal være medlem for at kunne skrive kommentarer.