Det her er en gratis smagsprøve på Klub Vollmer. Som medlem får du en ny opskrift hver uge. Bliv medlem

Hyld i beignet

4
  • 8 stk. hyldeblomstskærme
  • 1 liter æblejuice
  • 1 liter vindruekerneolie
  • 2 spsk. flormelis
  • Beignetdej
  • 250 gram hvedemel
  • 5 gram salt
  • 2 dl. vand
  • 1,5 dl. øl
  • 2 spsk. smeltet smør
  • 2 stk. æggehvider

Når du nu har plukket alle dine hyldeblomster, skal du bare ryste dem for smådyr, og ikke skylle dem. Det meste af smagen sidder nemlig i den porøse gule nektar. Kig dem efter for bladlus. De kan godt li´ at sidde på stilken nær skærmen. 

Sæt din æblejuice over og simre ind til 1:10. Det skal blive helt mørkt og intenst. Det giver en sød men også syrlig sirup. Gem den til anretningen. Siruppen kan holde i 100 år, så lav du bare rigeligt. 

I en skål pisker du mel, vand, øl, salt, og den smeltede smør sammen til en lind dej. Lad den hvile på køl mindst 30 min. 

Pisk så hviderne stive, og vend dem i dejen. 

Varm olien op til ca. 180 grader, eller til det syder om en tændstik. 

Dyp hver blomst i dejen, og hold fast i den lille stilk, der er det perfekte håndtag. Vær forsigtig, når du lægge dem i olien. Lægger du dem bare i, bliver det til en stor dej-bold, som er ubagt i midten. Istedet skal du duppe den forsigtigt op og ned, til blomsten breder sig ud. Men husk at du står med varm olie, så pas på fingrene. Brug evt. en lang pincet. 

Når de allesammen er stegt sprøde, drysses flormelis over, og servér dem med den intense sirup. 

 

Bliv en del af Klub Vollmer

...om to minutter kan du være i gang med at lære en
lækker ret, som du kan forkæle din familie med allerede i aften.
Du har valgt følgende: Månedligt medlemskab. Første måned er gratis 49,- pr måned herefter.
Du har valgt følgende: Årligt medlemskab. To måneder gratis. 490,- pr år.

Opsig når du vil, til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Medlemskabet med første måned gratis gælder kun, hvis du ikke tidligere har været medlem af Klub Vollmer.

Kreditkort ikoner

18 kommentarer

  • Pia K. 19. juni 2020 kl. 17:49
    Spiser man det hele, eller kun dej og blomster?
    Jeg har fået det serveret engang for mange år siden, og da var det ikke sådan en Whauu oplevelse 😂 syntes at stilkene var svære at have med at gøre.
  • Jesper Vollmer 20. juni 2020 kl. 14:51
    Hej Pia

    Ja man spiser alt pånær den grove del af stilken. Den er ligesom bare håndtaget du arbejder med, når du dypper og løfter blomsterne.

    Giver det mening?

    Jesper
  • Pia K. 20. juni 2020 kl. 17:07
    Tak for svar, jeg må prøve og kaste mig ud i det 😀
  • Sonja S. 28. maj 2021 kl. 15:56
    Hej Jesper
    Er det sidste øjebliks vafler eller kan de laves på forhånd og varmes op uden at blive bløde?
  • Jesper Vollmer 30. maj 2021 kl. 12:29
    Hej Sonja,

    Du kan lave vaflerne på forhånd, hvor du laver dem på én gang og lige inden de serveres, dypper dem i den varme olie i 30 sek., så de varmes op igen samt bliver ekstra sprøde.

    Jeg foretrækker dog, at lave vaflerne foran mine gæster, så de er så friske som muligt!
  • Erik U. 28. maj 2021 kl. 17:29
    Konen er glutenfri så hvilken mel vil være bedst.
  • Jesper Vollmer 30. maj 2021 kl. 12:31
    Hej Erik,

    Jeg må være dig svar skyldig, da jeg ikke har afprøvet opskriften med glutenfri mel....

    Dog tænker jeg, at i kan afprøve med glutenfri hvedemel og se hvordan de bliver. Tænker det er muligt... gerne skriv hvordan det går! 🤩
  • Inge M. 2. juli 2021 kl. 09:19
    Hej Jesper.
    Jeg har været ude at finde hyldeblomster, puttet skærmene i glas med sukker og vodka som beskrevet i din sommerlikør. Skærmene er ikke skyllet men blot rystet og ‘gået efter’ forinden.
    Kort efter det hele var kommet i glasset blev nogle af skærmene brune.
    Mon det er fordi de er ‘overmodne’ = for sent plukket eller hvad tænker du?
    Måske det ender med en spildt flaske vodka🙈
    I øvrigt har jeg tænkt på om det almindeligvis ikke kan være en udfordring at få sukker opløst i sprit.🤔
    Eller tak for dine indspirerende videoer og dejlige uhøjtidelige måde at gøre tingene på👍😊
    Sommerhilsen fra
    Inge Mogensen☀️😊
  • Jesper Vollmer 6. juli 2021 kl. 10:13
    Hej Inge

    Tak for din fine kommentar.

    Det burden ikke gøre noget, at nogle af blomsterne blev brune. Jeg har gjort det samme, og jeg har vist også et par let brune blomster. Er sukkeret stadig ikke opløst?

    Jesper
  • Inge M. 6. juli 2021 kl. 12:33
    Ja der er stadig en rand af sukker i bunden af glasset, men det er væsentligt bedre.
    Nu bliver det spændende at smage det færdige resultat 🍹☀️😎😊
  • Kirsten H. 5. juli 2021 kl. 17:30
    Onsdag eftermiddag i sidste uge, samlede mit plejebarn og jeg hyldeblomster - for ny sku vi godt nok lave saft ala Vollmer.
    Jeg tappede noget lørdag og søndag - smagte super. Nu har jeg i dag (Mandag) tappet de sidste 3,5 liter, men det står og bobler i flaskerne, som en halvdoven sodavand!!!!
    Kan det stadig bruges? Det er vel en gæring som er igang.
    Tusind tak for alle dine dejlige opskrifter og altid skønne humør.
    Med venlig hilsen - Kirsten Hansen
  • Jesper Vollmer 6. juli 2021 kl. 10:19
    Hej Kirsten

    Ja det lyder som om, det er gæret for dig. Jeg skriver i opskriften, at det skal trække i 3-4 dage, sigtes og på frost med det samme. Det kan ikke tåle at stå, uden at komme på flasker med atamon.
    Kommer der bobler i, er det jo faktisk en cider, der er lavet. Smag på den, og smager den fint, kan den drikkes.
    men jeg vil helt klart hellere fryse det efter trækketiden, efter det er sigtet.

    Jesper
  • Kirsten H. 6. juli 2021 kl. 10:47
    Tusind tak for svaret, Jesper. Hilsen Bryggeren 😁
  • Inge M. 8. juli 2021 kl. 21:15
    Hej Jesper.
    Jeg kan desværre ikke finde dine tips mht hvordan sommerlikøren af hyldeblomster kunne bruges/ blandes med andet🙄?
    Nu nærmer det sig at den har trukket de tre uger den skulle. Måske du vil være sød og give en repetition🤞?
    På forhånd tak og dejlig sommer til dig☀️☀️☀️
    Sommerhilsner fra Inge Mogensen
  • Jesper Vollmer 11. juli 2021 kl. 16:55
    Hej Inge

    Den kan skam bruges i div. sommerdrinks. Eller du kan smide den i et lille glas med en isterning til vinter foran pejsen, og drømme dig tilbage til sommervarmen og bare tæer i vandkanten… 🥃🧊🌾
  • Inge M. 12. juli 2021 kl. 10:00
    Mange tak for dit svar OG vintertip🍹🍹🔥
    Det bliver spændende at prøve 👍😊
  • Jens c. 16. juli 2021 kl. 20:14
    Hej Jesper......

    Fy fan !!! Så blev man også afhængig af hyldeblomst 😜
    Fik taget hul på din sommerlikør i går aftes...... Uha den er giftig. Smager som slik på flaske.
    Tak for altid god tips,og ikke mindst,en anderledes indgangsvinkel til mad.
    Tak for dig.🙏

    God sommer..

    Keep Up the good Work. 💪🏻
  • Jesper Vollmer 22. juli 2021 kl. 12:35
    Hej Jens,

    Haha ja den går lige i smagsløgene den likør😜 Og tak for den flotte ros. FEDT du er med i klubben!

    God sommer...

Skriv kommentar

Du skal være medlem for at kunne skrive kommentarer.